Vinterberg giver dig et valg: Et liv med en velhavende far eller en fattigere mor?
'Familier som vores' har vundet Series Awards som årets publikumsfavorit. Thomas Vinterberg forsøger ikke at forudse en klimakrise, men vil have os til at tænke over, hvem vi er, og hvad vi vil gøre, hvis vi bliver flygtninge, der knap nok kan redde os selv?
Thomas Vinterberg er aktuel lige nu med sin første tv-serie. Han besøger Aarhus i forbindelse med seriefestivalen Aarhus Series, som ’Familier som vores’ er nomineret i.
Din Avis Aarhus Onsdag møder ham i forbindelse med en talk om manuskriptskrivning i Filmby Aarhus torsdag 31. oktober. Vi spadserer gennem byen sammen, da han skal skynde sig hen til sin familie på Hotel Royal, hvor han skal klæde om til aftenens awardshow og spise sammen med dem.
Han er gift med Helene Reingaard Neumann, som er præst og skuespiller, og sammen har de en søn på 12 år, en datter på otte år og en lille ny datter på bare fem måneder.
»Vi er vilde med at være i Aarhus og kommer her jævnligt, også når vi ikke skal noget, men bare vil lege turister. Jeg elsker denne bys overskud og gode stemning. Vi spiser altid på Klassisk Bistro 65 i Jægergårdsgade, når vi er her,« siger Thomas Vinterberg, mens vi passerer Dokk1 og går ned gennem Skolegade.
Han har lavet et hav af film og har modtaget en lang rækker internationale priser for dem. Denne aften skal han stå på den røde løber i Aarhus. Hvordan er det, når han har modtaget en Oscar ved et direkte tv-transmitteret show, der ses i hele verden?
»Jeg glæder mig allermest over bare at være her i Aarhus, og så glæder jeg mig til, at holdet bag serien samles. Vi har gjort os sindssygt umage med den, så det er dejligt at nogen sætter pris på os og har nomineret os. Jeg glæder mig til en hyggelig aften med mine kolleger,« siger den prisvindende instruktør beskedent.
Vi er vilde med at være i Aarhus. Jeg elsker denne bys overskud og gode stemning.Thomas Vinterberg, manuskriptforfatter og instruktør
Vi taler om, at hans serie deler vandene mellem dem, der roser den i høje toner, og dem, der blandt andet kritiserer den for at være urealistisk.
’Familier som vores’ handler om, at staten lukker Danmark på grund af stigende vandstand, og de velfærdsvante danskere må på flugt i et i forvejen overfyldt Europa, hvor blandt andre også hollænderne er på flugt fra vandmasserne.
»Man kan jo ikke lave noget realistisk, når det handler om fremtiden, så vi har kaldt det et tankeeksperiment. Nu ved jeg ikke, hvad det er, folk præcist skyder på, så det er svært at diskutere, om det er realistisk nok,« svarer han og fortsætter:
»Serien er faktisk ikke en klimaserie men nærmere en undersøgelse af mennesker og de dilemmaer, vi bliver konfronteret med, når vi er i krise. Det er en måde at afklæde danskerne på og se, hvordan vi reagerer i en situation som denne. Og så er det en kærlighedserklæring til vores land, som vi jo sender danskerne på flugt fra i serien,« uddyber Thomas Vinterberg sin pointe.
»Ville du vælge at sælge dit hus vel vidende, at det lige om lidt ikke er noget værd, til et andet mennesker, der jo så mister sine penge?« spørger han, da vi går over Europa Plads.
Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar. Derfor arbejder instruktøren med otte karakterer, der er vidt forskellige og som hver især træffer deres valg. Så kan seerne tænke over, hvad de ville gøre.
»Ville du vælge at rejse med din far og hans unge nye kæreste på første klasse til Paris, eller ville du vælge et mere fattigt sted sammen med din mor?« fortsætter manuskriptforfatteren, mens vi nærmer os Skolegade.
De, der ejer meget, taber mere eller mindre det hele i serien, da samfundet kollapser, og de skal klare sig i helt nye omstændigheder.
»Har vi de menneskelige ressourcer, der skal til, for at vi kan overleve, etablere os og komme videre i andre lande?« spørger Thomas Vinterberg, da vi rammer Bispetorv.
Han er helt klar over, at mange af os slet ikke magter at læse mere om klimakriser, fordi vi har så svært ved ændre de vaner, der belaster klimaet. Vi flyver og shopper stadig for meget. Det er, som om vi bare sidder og spiser og drikker på Titanics 1. klasse, mens vandet fosser ind nede på 3. og 4. klasse, som han siger.
»Jeg kan ikke prale af, at jeg selv er god til at skrue ned for mine flyrejser. Jeg har virkelig sat min lid til de unge, som er meget optaget af at ændre på klima-situationen, men undersøgelser viser, at deres forbrug stiger. Men det vigtigt ikke at opgive håbet. Vi har før fundet løsninger på store udfordringer,« siger manuskriptforfatteren, som mener, at mennesker ikke fungerer uden håb.
Efter at han mistede sin 19-årige datter i en trafikulykke i 2019, har han selv haft perioder, hvor sorg og savn har taget over, og han har været helt uden drømme. Han vil ikke efterlade sit publikum i en lignende situation og har derfor givet store stemmer til den unge generation, der er stærk, fuld af håb og tro, og som vil kæmpe af alle kræfter.
Som ofte før bruger instruktøren en af grundpillerne i dansk litteratur til at skildre Danmark. Denne gang er det Emil Aarestrups digt, der hedder Angst:
Om lidt, så er vi skilt ad
som bærrene på hækken;
om lidt er vi forsvundne
som boblerne i bækken.
Det lyder så trist, men når det reciteres af den populære energibombe, Elias, ved studenterafslutningen på skolen, får det en helt anden betydning. Han tror på, at han og gymnasiekammeraterne vil finde hinanden ude i verden og fortsætte festen.
Spørgsmålet om det lykkes, og hvordan danskerne vil klare sig i fremtiden, lader vi stå til nærmere eftertanke, mens Thomas Vinterberg skynder sig med at blive klar til aftenens røde løber, hvor han om nogle timer vil få overrakt publikumsprisen ved Aarhus Series.
Den fremtid kender han ikke, da han haster hen til det allervigtigste - familien.