Fortsæt til indhold

Elektronisk magi og intens energi i Pavillonen

Elektropop-gruppen When Saint Go Machine kommer til Grenaa.

Kultur og byliv
sra

Du kan opleve en eksplosiv kombination af elektronisk magi og intens energi, når When Saints Go Machine kommer forbi Pavillonen 8. november. Det skriver spillestedet i en pressemeddelelse.

Den København-baserede trio When Saints Go Machine har etableret sig som en af Danmarks mest spændende musikgrupper inden for elektronisk musik og har opnået stor international anerkendelse for deres unikke lydunivers.

Gruppen udgav sidste år albummet ”Rosy”, et album der byggede videre på deres etablerede lydbillede, der først så dagens lys i 2011 med albummet ”Konkylie”.

Albummet ”Rosy” fanger When Saints Go Machines signatur-energi og emotionalitet og skabte det bandet kalder »en simpel vej mellem lyden og følelserne i de lyriske billeder«.

When Saints Go Machine trækker publikum ind i et unikt univers med hypnotiserende beats og futuristiske lydlandskaber. Gennem deres live-shows etablerer gruppen en forbindelse mellem scenen og publikum, hvor musikken ikke blot høres, men også mærkes.

Billetter til koncerten kan købes på pavillonen.dk.