Fortsæt til indhold

Bliv kræset om og få inspiration til vinterens læseoplevelser

Bibliotekarerne præsenterer årets bedste bøger.

Kultur og byliv
jr

I den kommende tid bliver der afholdt bogcaféer på Ulstrup, Hammel, Hadsten og Hinnerup Bibliotek med masser af inspiration til vinterens læseoplevelser.

Bogcaféen er bibliotekernes årlige mulighed for at kræse om læserne. Bibliotekarerne har for både brugernes og deres egen skyld læst sig igennem stakke af årets nye bøger og står parat til at præsentere det bedste. Der vil også være lidt godt til ganen af både den tørre og flydende slags.

Der er som sædvanlig gratis adgang, men tilmelding er nødvendig på favrskovbib.dk, så biblioteket kan have rammerne klar.

Bogcaféerne afholdes 28. november kl. 19 på Ulstrup Bibliotek, 2. december kl. 19 på Hammel Bibliotek, 4. december kl. 14 på Hinnerup Bibliotekog og 4. december kl. 19 på Hadsten Bibliotek.