Fortsæt til indhold

Keramik og kor i Gjerrild

Julen markeres på utraditionel vis i et samspil mellem sang og keramik.

Kultur og byliv

Kultur som trivselsfremmer har været emnet for et projekt indeholdende både Aalborg Universitet, Norddjurs Kommune og musik og keramik.

Det blev sat i værk af de to lokale kulturformidlere Buffy Schiff og Nina Barett, og det kulminerede med et arrangement i Kino i Grenaa til kulturaften sidst i september.

Her kunne man se resultatet af en række møder mellem unge i Grenaa - musik og keramik - med fokus på kunstnerisk fordybelse for unge.

Forinden var de to kulturformidlere af Norddjurs Kommune bedt om at deltage i projektledelseskursus og forskningsprojekt ved Aalborg Universitet og Kulturring Østjylland, at komme op med et fællesprojekt omhandlende kultur som trivselsfremmer.

De valgte målgruppen unge i kommunen, mellem 17 og 27 år, med og uden trivselsproblematikker. Og kørte to spor inden for keramik og musik.

Nina Barrett stod for fire eftermiddage med keramik og Buffy Schiff det samme inden for sang.

Ved afslutningsarrangementet ved Grenaas kulturaften opførte koret to værker og keramikkursisterne viste deres produktion inden for kulturaftenens tema.

Nu har de to kulturformidlere besluttet sig for at gennemføre et kort projekt, som finder sted onsdag 11. december klokken 19 i Gjerrild Kirke.

»Vi har valgt at køre videre med samme set-up. Forskellen er bare, at der udover keramikken vil være flere indslag end de to kornumre, for i Gjerrild vil der også være talentfulde unge solister som vil synge og spille julen ind. Det er en engangsbegivenhed, så her er der en unik mulighed for at gense og høre noget meget smukt. Ideen er stadig at bringe alle unge sammen i vores lokalsamfund til glæde for vores trivsel - både os der medvirker samt alle, som kommer forbi og oplever, hvordan kunsten kan bidrage til livsgnist,« siger Buffy Schiff.

I løbet af aftenen vil keramikholdets deltagere sælge køleskabsmagneter i keramik - og overskuddet går til de unge, som benytter Café Grenaa.