Fortsæt til indhold

Hør historien Djurslands begavede hippier: Da fælles underbukser og økologi var vigtigere end smartphones, selfie-kultur og konsum

Man skulle tro, at idealer om selvforsyning, bæredygtighed og genbrug er opfundet i det 21. århundrede. Det er de ikke.

Kultur og byliv
sra

I 1970’erne blev de foregående årtiers idealer om vækst, forbrug og materialisme udfordret af en flok unge mennesker, som med en helt anden dagsorden indtog de små ejendomme rundt om på Djursland, skriver Museum Østjylland i en pressemeddelelse.

»Med langt hår, afghanerpels og velourkjoler så de unge mennesker anderledes ud end de fleste i lokalbefolkningen. De tænkte også alternativt og drømte store drømme om at leve et simpelt og bæredygtigt liv, der ikke var styret af forbrug og vækst,« fortæller museumsinspektør Lea Glerup Møller, der sammen med museumsinspektør Tina Bjerregaard har dykket ned i den spændende historie.

Torsdag 12. december kan du komme til foredrag om kollektiverne på Djursland. Det foregår i Havestuen på Maltfabrikken i Ebeltoft.

Under radaren

Der har været omkring 100 kollektiver på Djursland, og dermed udgjorde kollektivisterne i 1970’erne et ikke ubetydeligt udsnit af halvøens befolkning.

»Historien om kollektiverne her på Djursland er dog fløjet lidt under radaren i forhold til de mange fortællinger og registreringer af kollektiver i de store byer og på Sydfyn og Lolland. Det synes vi er synd, for der er tale om et stykke meget spændende lokalhistorie,« siger museumsinspektør Tina Bjerregaard.

I foredraget skrues tiden tilbage til en tid, hvor hovedparten af den danske befolkning levede i kernefamilier med to udearbejdende forældre. Der var smæk på forbruget, og mange familier flyttede i parcelhus, havde bil, køleskab og måske campingvogn.

»De unge kollektivister ville gå en helt andet vej og skabe familier, hvor flere voksne tog sig af børnene. Fællesskaber, hvor der var plads til undren, fri leg og giftfrie grøntsager, og hvor underbukser og boliger var fælles ejendom!« smiler Tina Bjerregaard.

Et flyttelæs på vej fra ét djurslandsk kollektiv til et andet. Kollektivernes møbler var ofte hjemmebyggede og gerne af brugte ølkasser, der kunne bruges til alt fra reoler til understel til senge. Tomme ølkasser fyldte godt på lastbilen, men bemærk den manglende sofa. En sofa var for mange kollektivister indbegrebet af småborgerlighed. Foto: Bernt Stubbe Østergaard

Efterlader sig arv

På Djursland fandt kollektivisterne ejendomme, der kunne købes eller lejes billigt.

»Og nok så vigtigt – de fandt et sted, hvor der var en åbning til at kunne etablere sig og leve på en alternativ måde. Selv om nogle lokale nok rystede på hovedet af ”de langhårede inde fra storbyerne”,« forklarer Lea Glerup Møller.

»Det var blandt andet det store ønske om selvforsyning, der bragte kollektivisterne til Djurslands sandede – og derfor billige – jorde. Men det var også for manges vedkommende helt tilfældigt, at de havnede netop her.«

Selv om de fleste af kollektiverne i dag er gået i opløsning, og flere af kollektivisterne ikke længere bor på Djursland, har de efterladt sig en arv i området i form af blandt andet friskoler, forsamlingshuse og forskellige foreninger.

Billetter til foredraget kan købes på museumoj.dk. Prisen er inklusiv urtete, kaffe og kage.