Fortsæt til indhold

Tilmeldingen er åben: Nu er det snart tid til Fladbroløb

Kultur og byliv
ceb

Den 49. udgave af Fladbroløbet nærmer sig, og tilmeldingen er allerede åben. Det traditionsrige motionsløb afvikles i de smukke omgivelser ved Randers Golfklub og Fladbro Skov søndag 4. maj 2025.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Fladbroløbet er kendt for sin fantastiske atmosfære og fællesskab. Det er en dag, hvor både erfarne løbere og nybegyndere kan nyde en skøn oplevelse i naturen. Løbet byder på forskellige distancer, så der er noget for alle - uanset om du ønsker at løbe eller gå en kort rute eller tage udfordringen op med en længere distance.

Der er ruter på en kilometer (børneløb), tre kilometer (gå-rute), fem kilometer og ti kilometer.

Tag familien, vennerne eller kollegaerne med og gør dagen til en fælles oplevelse. Der vil være aktiviteter for både store og små, så alle kan have en sjov og aktiv dag.