Dobbeltmord, henrettelser og modstandskvinderne fra Randers
Der er smæk for skillingen i Historisk Samfunds årbog, der netop er udkommet. Blandt andet afsløres det, hvor i Helsted henrettelsen af en dobbeltmorder fandt sted i 1858.
Den nyeste udgave af Historisk Samfunds årbog tager læseren på en rejse gennem Randers-egnen og Djursland fra 1600-tallets uddannelseshistorie til olieeventyrets teknologiske fremskridt i midten af det 20. århundrede. De 148 sider byder på et væld af fascinerende artikler, der hver især bringer nye vinkler på både velkendte og glemte kapitler af lokalhistorien.
Der er dramatik i Dronningborg, hvor Ib Doktor åbner årbogen med en gribende fortælling om dobbeltmordet ved Dronningborg Skov i 1858. Artiklen beskriver ikke blot selve forbrydelsen, men også de sociale og økonomiske forhold, der førte til tragedien.
Retterstedets placering på Helsted Hede bliver desuden afsløret i en overraskende detalje, der er veldokumenteret og spændende at læse.
Med emnet ’kvinder i modstandskampen’ kaster Anders Baadsgaard Straarup lys over kvindernes rolle i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig.
Fire kvinder, heriblandt to fra Randers, fungerede som kurerer for Toldstrup og tog del i farlige missioner, der ofte involverede transport af våben og mundtlige beskeder. Artiklen viser en overset side af modstandskampen, hvor kvinder spillede en afgørende rolle.
Olie i Helsted
Jan Clausen Nielsen beskriver olieefterforskningens storhedstid på Helstedgaard, hvor amerikanske og lokale arbejdere samarbejdede om at bore Danmarks dybeste huller i jagten på olie.
Historien om dette tekniske eventyr er rig på dramatiske detaljer og giver et indblik i en tid præget af både optimisme og besværligheder.
Bent Bjerre Bachs erindringer fra Sem maler et levende billede af livet i en lille landsby i midten af det 20. århundrede. Artiklen beskriver alt fra forsamlingshuset og julefesterne til landsbyens originale personligheder. Særligt charmerende er de mange dialektudtryk, som artiklen er krydret med, og som bringer liv til historien.
Katolsk på grund af jernbane
Helge Clausen fortæller om, hvordan anlæggelsen af jernbanen i 1800-tallet førte til oprettelsen af en katolsk menighed i Randers. Artiklen forbinder teknologisk udvikling og religiøse behov på en fascinerende måde og giver indblik i, hvordan den katolske menighed etablerede sig med både kirke og skole - trods modstand fra lokalsamfundet.
Svend Kræmer videreformidler sin fars erindringer om landbolivet i Jebjerg og omegn. Artiklen beskriver den evige kamp for at forbedre levevilkårene og dokumenterer den sociale og teknologiske udvikling fra begyndelsen af 1900-tallet og frem.
Knud Schmidt Nielsen tager læseren med på en rejse gennem tre sjældne bøger fra Randers Latinske Skole. Artiklen giver et indblik i den tidlige uddannelsesverden, hvor latinkundskaber var vejen til universitetet - og en ofte uoverkommelig hurdle for mange elever.
Christian Wammen dykker ned i la Cour-slægtens historie og tegner et levende portræt af Lauritz la Cour til Skærsø, en mand, der ikke blot genopbyggede en faldefærdig herregård, men som også indtog en central plads i lokalsamfundet og sin tids politik.