Den store kongeprøve venter Frederik i den første nytårstale til folket

Rammerne er fastlagt, når kong Frederik skal holde sin første nytårstale.

Tidspunktet er 31. december klokken 18, talen varer cirka 13 minutter, og den transmitteres direkte fra Amalienborg.

Resten afslører kongen på selve aftenen, men inden det sker, har Ritzau bedt en professor, en trendforsker og en sognepræst fortælle om deres forventninger.

TALEN:

Lisa Storm Villadsen, professor i retorik og redaktør på bogen ”Dronningen Taler”.

»Jeg er spændt på at høre, om kongen kan være sig selv i en så kunstig situation, som en nytårstale er. Det er vigtigt, at talen skrives, så den ligger godt i hans mund, for ellers bliver det svært for ham at levere den med troværdighed.«

»Han skal ikke prøve at lyde som sin mor, for han har ikke hendes interesse for sproget. Han er mere jovial end hende, og derfor kan det let klinge forkert, hvis han lægger sig op ad hende for at lyde poetisk.«

Omkring to millioner så dronning Margrethes nytårstale sidste år. Hvor vigtig er talen?

»Nytårstalen fra regenten er et af meget få tidspunkter på året, hvor Danmark er synkroniseret, forstået på den måde, at rigtig mange retter deres opmærksomhed mod samme begivenhed. Set i det lys er det en vigtig tale. Det er her, kong Frederik har mulighed for at vise, at han har en relation til befolkningen.«

Hvor stort et spillerum har han at tale ud fra?

»Store begivenheder i udlandet og herhjemme er noget af det selvskrevne. Ud fra det skal han kunne fortolke året, der er gået, og fremhæve nogle temaer, som vi er fælles om. Det er jo en lejlighedstale, og derfor skal der være noget betryggende og samlende, ligesom modtageren skal genkende noget af det, der bliver sagt, fra sit eget liv.«

- Og så vil det vise sig, om kongen kommer med en opfordring eller et leveråd, sådan som dronning Margrethe ofte gjorde.

LOKALITET:

Kong Frederik skal holde talen fra Frederik VIII’s palæ, hvor han har residens og kontor. Mads Arlien-Søborg, der er trendforsker og uddannet i moderne kultur fra Københavns Universitet, mener, at interiøret vil afspejle, at en ny generation har taget over.

»Stilen vil være lettere og mere moderne end den, vi kender fra dronning Margrethes nytårstaler. Det vil kunne ses på lamper og møbler, at vi befinder os i 2024.«

På dronningens bord stod grønlandske tupilakker. Vil kongen sætte dem eller noget andet, der symboliserer Grønland, på bordet?

»Jeg tror ikke på tupilakkerne. Han vil på en mere personlig måde vise det tætte forhold. Måske står der et fotografi af ham og familien taget under et besøg. Han vil vægte forbindelsen til befolkningen og naturen i stedet for det kulturelle, som hans mor i højere grad stod for.«

Hvad vil der være på væggen?

»Kongen går meget op i kunst, og han har en stor samling. Jeg tror, at vi kan forvente at se et værk af en moderne dansk kunstner, måske en af dem, der har været med til at udsmykke Frederik VIII’s Palæ.«

SLUTREPLIKKEN:

Kong Frederik har sagt meget lidt om nytårstalen. Men i bogen ”Kongeord”, der udkom i forbindelse med tronskiftet, er han fortrøstningsfuld:

»Det skal nok gå. Hun havde sin facon, jeg har min. Der er ingen regler for, hvad en nytårstale skal indeholde, og hvordan den skal fremføres.«

Han fortæller videre, at han vil dele sine tanker om året, der gik, og året, der kommer i rigsfællesskabet og kongehuset.

»Meget mere ved jeg ikke lige nu. Dog tør jeg godt love, at man vil høre mig udtale ordene ”Gud bevare Danmark”.«

Det løfte er sognepræst Sørine Gotfredsen glad for:

»Det er meget, meget dejligt, at han fastholder den tradition fra sin mor. Det er den mest meningsfulde måde at afslutte en tale til et helt folk og en hel nation på. At vi sammen beder til, at der er noget andet end os selv, der passer på os og bevarer os.«

Men ligesom dronningen havde Gud i sit dronningeord, burde kongen ifølge Gotfredsen også have det i sit kongeord. Det lyder ”Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”.

»Han har forklaret, at forbundne har noget med kristendom og Gud at gøre. Men jeg kunne ønske, at han havde taget Gud med, for så havde der ingen tvivl været. Så havde vi sluppet for at skulle gætte os til, hvad han mener.«