Ung musiker drømmer om at stå på den store scene

»De mange forskellige musikskoler og sammenspils initiativer, samt spillesteder og kulturfolk i Skanderborg Kommune har i stor grad bidraget til min musikalske rejse.«

Sådan lyder det fra guitarist Aske Reipurth i en pressemeddelelse.

Aske Reipurth har været en aktiv del af musikmiljøet i Skanderborg og har spillet i diverse musikskoler rundt om i kommunen, samt sammenspilsinitiativet Voxeværk i Ry, som aktivt samler unge musikere og løfter deres sammenspils-niveau med hjælp fra dygtige undervisere.

Herfra har Aske Reipurth etableret kontakt til diverse spillesteder og initiativer, hvilket har ført ham til scenen på forskellige arrangementer, som blandt andet vinder af DMF reaktor, good vibes festivalen i Ry og diverse koncerter på Walthers musikcafé.

Han har netop udgivet sin debut-single »Flyve Fugl« med det aarhusianske popband Dykker - og håber på at komme til at stå på de helt store scener.

Popscenen i dag er ofte ensrettet af kommercielle krav og skabeloner; bandet Dykker ønsker at gøre op med de snævre regler, der definerer genren. For dem handler det ikke om at følge trends eller lave musik, der passer ind i en formel – det handler om at skabe noget mere organisk, ufiltreret og ægte. Dykker er drevet af at lade musikken forme sig spontant, uden de digitale lag af polering, som ofte præger moderne produktioner. De er ikke bange for at udfordre popmusikkens etablerede rammer; I stedet skaber de en lyd, der er levende, rå og menneskelig.

»Dykkers sange er alle små universer. Man kan ikke nå at bygge et helt univers på 2 minutter og 50 sekunder, det tager tid at fange lytteren helt ind,« lyder det fra Oliver Jackson på bas.

Debut-singlen »Flyve Fugl« skildrer mødet med en person på det forkerte tidspunkt i livet – en forbindelse, der er tæt på, men samtidig uopnåelig. Den handler om de uforløste øjeblikke, de muligheder, der ikke blev grebet, og de følelser, der aldrig blev udtrykt.

»Jeg tror, at de fleste har prøvet at stå i en situation, hvor man møder nogen, og der er en intens kemi, men lige på det tidspunkt i livet er det bare ikke muligt at bygge noget op. Man kan mærke forbindelsen, men der er en barriere, som gør, at man ikke kan komme tættere på,« forklarer trommeslager Tobias Staun Poulsen.

At udgive musik som et band i stedet for som soloartist giver en helt anden dynamik; Den kollektive proces betyder, at ingen idéer er for små eller for store – og at alle medlemmer bidrager med deres unikke perspektiver og musikalske erfaringer. Det gør, at Dykkers sange føles organisk sammenflettede.

»At skrive musik sammen som band er også at koge fem menneskers personlighed sammen til én lyd. Det bliver en kaotisk suppe af livshistorier, men tilsammen håber vi at det kan give et universalt udtryk, som de fleste kan relatere til,« fortæller Mathilde Gårdbo-Pedersen på keys.

Og som en protest mod den moderne, mekaniske musikindustri har bandet valgt at indspille alle instrumenterne én gang – uden metronom og med fuld fokus på den spontane energi.

»Vi vil skabe noget, der føles naturligt og levende. Der er en energi i at spille sammen i samme rum, som vi ikke kan få, hvis vi sidder bag computeren og bygger alt op lag for lag,« fortæller Aske Reipurth.