I Heidis Krea Café sættes tiden på pause: »Nogle gange skal du bare acceptere dig selv, som du er«

Heidi Albin har hovedet fyldt af idéer. Hænderne kan knapt følge med, men de gør, hvad de kan. De tufter vægtæpper, laver lampeskærme, maler keramik, loop-strikker, støber … Ja, listen er lang.

»Jeg bliver helt væk. Så eksisterer tiden ikke. Og det kan jeg godt lide. At man glemmer tidsræset. Det er min mand og faste støtte gennem 22 år, der sørger for, jeg overhovedet husker at spise i løbet af en dag,« fortæller Heidi Albin, mens hun sidder ved et af bordene i Happy Studio Krea Café.

Hun har lige haft besøg af et par skolelærere, der fik tips til, hvilke kreative projekter de kan kaste deres elever ud i.

Arbejdsmæssigt har Heidi Albin været vidt omkring. Men næsten altid som (sin egen) chef. Sådan trives hun bedst. Som leder af et vikarbureau, telemarketingfirma, mediekonsulent hos TV Danmark, butiksbestyrer i Zizzi eller i sin egen tøjbutik Lucky i Viby Centeret. Senest har hun været privat børnepasser i 10 år.

»Det kom lidt ind fra siden. Det blev jeg også lidt chokeret over selv. Men jeg tror, jeg var blevet så farmor-skruk, at jeg havde meget mere fokus på alle de søde børn, der kom i butikken, end at sælge tøj til deres mødre,« smiler hun.

Boblende af kreativitet

Men at ”være crafty” har altid siddet i hende. Så da Heidi Albin endelig havde fået den længe ventede farmortitel, og dagplejebørnene skulle i børnehave, så skulle hun være webshopindehaver, workshoparrangør og kreacaféejer.

»Det er jo med at hoppe på, mens man stadigvæk kan lidt, ikke?«

Heidi Albin har altid haft hovedet og en mappe på sin telefon fyldt med idéer til nye kreative ting at kaste sig ud i.

»Og det var egentlig sådan, det hele startede. Det var, at jeg ville lave workshop til alle de ting, jeg gerne selv kunne tænke mig at lære. Så ville jeg invitere kreative entusiaster ind, der kunne lære fra sig. Men jeg havde jo ingen platform. Så kom det der med keramikcafeen ind. Jeg var selv ude at male på keramik for første gang, og jeg synes, det er vildt fedt, alle de flotte ting, man kan lave med de mange forskellige ”male”-teknikker.«

Man skal ikke have talt med Heidi Albin længe for at finde ud af, at der ikke er langt fra tanke til handling i hendes verden, når først hun har sat sig noget for. Så springer hun ud i det.

Så nu ejer Heidi Albin Happy Studio og Krea Café, hvor man ud over at male på keramik kan lave dekupage, håndtufte eller lave smykker. Det er blot basisaktiviteterne. Heidi Albins idébank er nemlig stor, så der er hele tiden nye krea-aktiviteter på bedding:

»Vi får snart jesmonite i caféen også. Det er sådan en slags blanding af gibs og beton, som man bearbejder med forskellige farver, chips og flakes. Hælder det ned i en form, støber det, og så tørrer det hurtigt, så man kan være færdig på et par timer,« forklarer Heidi Albin.

Det er nemlig vigtigt, at man kan blive færdig med sit projekt og få en god succesoplevelse med. Det bliver også snart muligt at lave navne eller figurer i ståltråd med strikkede ”rør” rundt om.

»Der køber jeg tuberne færdigt, så man ikke skal sidde og bruge tid på at lave dem, men kan springe frem til det sjove.«

Får Heidi med i købet

Konceptet i Krea Caféen er nemlig, at man kan booke bord torsdag til søndag, og så har man to en halv time til sin kreative aktivitet, hvor man betaler for materialerne, men er bordet ikke booket bagefter, så hænger Heidi Albin sig ikke så meget i sluttiderne.

Mandag og onsdag er til andre arrangementer – blandt andet pop-up caféer, firmaevents, fødselsdage, kreaklubber og workshops.

Noget andet, der er en del af konceptet i caféen, det er naturligvis Heidi Albin selv. Her er man nemlig ikke overladt til sig selv. Man bliver introduceret til de forskellige teknikker, og hvordan man får et godt resultat.

»Det er vigtigt for mig, at man kommer herfra med noget pænt. Det er jo også relativt mange penge, man bruger på det. Så det skal ikke bare hjem og stå bagerst i et skab. Så hjælper jeg og guider, så bliver det lidt pænere. Og hvis jeg kan mærke, det er noget, folk kan tage, så kan jeg godt finde på at sige: ”Nu gratter du vist” og komme med et bedre forslag,« griner Heidi Albin.

I caféen kommer for eksempel veninder i alle aldre, kreaklubber og kollegaer, og flere virksomheder holder firmaarrangementer her.

»Det er ikke ligesom på en almindelig café, hvor man er tvunget til at have samtalen kørende for at undgå den der pinlige tavshed. Her kan man sidde og fordybe sig lidt, men man også sagtens sidde og sludre.

Og så kommer der mange børnefamilier. Her er en mere børnevenlig tilgang end for eksempel hos de øvrige smykke- og keramikcaféer i Aarhus. Her er børn altid velkommen og kan tage et smut på hendes lille legeplads udenfor, ellers stiller Heidi Albin en kasse legetøj frem, hvis det bliver for svært at sidde stille længere.

Hundene Maggie og Joy er også et trækplaster i sig selv.

Hvad med fædrene, kommer de her også?

»Ikke så mange, men jeg bliver så glad, når de kommer. For de har så virkelig også godt af det. Jeg ved godt, at man kan lave andre ting, og de er måske bedre til at hoppe på trampolin eller lave de der ting der. Men nogle gange er det også godt at sidde stille med sine børn og lave noget sammen. Og man viser, at det kan man altså også godt, når man er mand. Jeg vil så gerne rykke lidt ved det. Men jeg synes samtidig også, at de unge fædre er meget bedre til det. Mine egne sønner gør det i hvert fald.«

Tit er fædrene mest med for at underholde børnene, når de ikke kan sidde stille mere. Men før har hun oplevet, at det er faren i familien, der til sidst bliver allermest opslugt og sidder fordybet i flere timer.

Uanset hvem man er, og hvor lidt erfaring man har, kan man ifølge Heidi Albin sagtens få et godt resultat, selvom man måske ikke lige selv tror, at man er den kreative type.

»Alle kan lave noget, der er pænt. Det er derfor, jeg forklarer så meget om teknikkerne. Der er altid sæbebobleteknikken til keramikmaling. Den er simpelthen redningen til alt. Det er bare at blæse i en kop maling med nogle bobler i, og det kan alle få noget pænt ud af, hvis man ikke tør begive sig ud i andet,« siger Heidi, der har kreativiteten sprudlende rundt i hele kroppen, men for eksempel aldrig selv har fået udviklet sin tegneteknik.

»Det ligner simpelthen børnetegninger.«

Adhd med i bagagen

Så du har ikke været den der typiske kreative pige i skoleklassen, der har siddet stille og fyldt alle sine notesbøger ud med fine tegninger?

»Nej, slet ikke. Jeg har adhd, så nej, jeg har ikke kunnet sidde stille,« griner Heidi Albin.

»Men jeg har altid været kreativ på andre måder. Jeg fandt ud af, at jeg er stor tilhænger af det, hvor man kan se et hurtigt resultat. Jeg har lavet mange ting til mit hjem, som var fedt. Jeg har for eksempel brugt det meget i indretning. Så på et tidspunkt var det også meningen, at laden her skulle have været en retrobutik, men det blev altså ikke til noget.«

Heidi Albin er helt åben omkring at have adhd.

»Jeg vil jo også gerne hjælpe andre. Med at finde deres ro i de ting, de laver.«

Hun har nok altid haft adhd, men det er først, da hendes søn får konstateret Tourettes, at hun til et foredrag kan krydse en masse ting af, da foredragsholderen fortæller om adhd.

»Der er jo mange grader. Min ældste søn, som også har adhd, siger, at ”det er jo, bare sådan folk er”. Og han har da fuldstændig ret.«

Hun er ikke meget for, at mennesker skal »puttes i kasser« med diagnoser. Medmindre det selvfølgelig kan hjælpe dem, der har det sværest, når der officielt er en diagnose at handle ud fra. Det er yderst vigtigt, at de får den hjælp, der er brug for.

»Men nogle gange skal du også bare acceptere dig selv, som du er. Og så bruge de ressourcer, du har fået tildelt. Acceptér udfordringerne, omfavn dem, brug dem, lær af dem, og lev dit liv bedst muligt. Du er din egen lykkes smed.«

En væltepeter

Heidi Albin beskriver sig selv som lidt af en »væltepeter«. Det er med at rejse sig op og komme videre, når man møder modgang. Den læring, man får af sin nedtur, kan bruges konstruktivt videre i livet.

»Selvfølgelig har jeg også dage, hvor jeg bare har lyst til at ligge i min seng og trække dynen op over hovedet. Jeg har haft mange seriøse bump i livet – en del af dem på grund af min adhd, som jo var udiagnosticeret indtil omkring de 40 år. Men jeg har kæmpet mig igennem og hevet mig selv op hver gang. Mit motto er ”det, du ikke dør af, gør dig stærkere”. Mine børn har været drivkraften op af mine nedture. De skulle ikke undvære deres mor i deres barndom. Og nu har jeg også mine dejlige børnebørn, som jeg er sammen med på skift hele dagen hver tirsdag.«

Heidi Albin tror på, at der er en mening med de udfordringer, vi alle går igennem.

»Det er noget, vi skal bruge i vores næste liv. Så vi bygger egentlig en sjæl op, der får noget erfaring, som den så skal bruge i sit videre forløb.«

»Min søn med Tourettes er også hørehæmmet, og på et tidspunkt begyndte den anden søn at stamme. Hvorfor? Det var, fordi jeg skulle lære at lytte, og at jeg skulle være tålmodig. For de skal have lov at sige de ting. Og de skal have lov at være det, de er. Der skal være plads til dem. Og tålmodighed. Og det er jo ikke min stærkeste side, når man har adhd med meget h.«

Hun er godt klar over, det lyder lidt højtflyvende.

»Men det tror jeg på. For ellers så kan jeg ikke finde en mening med at leve.«

Det har været vigtigt for Heidi Albin at finde en mening med livet. De mange ”bump” og hendes mor, der døde forholdsvis ung dagen før hendes 62-års fødselsdag efter et sygdomsforløb, og hun slap ikke livet let.

»Hun havde ellers lovet mig at blive gammel. Min mormor og morfar blev ikke 60. Hun glædede sig vanvittigt meget til at blive ældre og have tid til at gå og lave keramik hele dagen. Måske åbne et bed and breakfast,« fortæller Heidi Albin.

»Der må være en mening«

Det er, som om der er nogle drømme, der klinger enslydende. Det er hendes mor, Heidi Nielsen har arvet sit kreative gen fra. Og en keramikovn. Men den solgte Heidi Albin, for før morens død var det der med kreativitet i klassisk forstand ikke noget, hun dyrkede. Nu runder hun selv snart 60.

Og hun har forstået, hvorfor hendes mor var så glad for at være kreativ. Det kom hen ad vejen efter morens død.

»Da min søn kort efter min mors død fik diagnosen Tourettes syndrom, fandt jeg min ro i at sidde og lave smykker. Og det elskede jeg simpelthen. Hele dagen kunne jeg lave smykker. Dagen forsvandt simpelthen.«

I to år sad hun fordybet i smykkerne, mens hun fandt sig selv. For dødsangsten skulle også bearbejdes. Den er der stadig indimellem. Når ens bedsteforældre og egen mor dør tidligt.

»Det er også derfor, jeg har behov for at finde en mening med alt det, vi skal igennem. Så vi ikke bare går hen og dør, og så er alt til ingen verdens nytte.«

Men nogle gange kommer læringen lige et splitsekund for sent. Så Heidi Albin har jo måttet købe en ny dyr keramikovn.

»Altså, kunne det der med kreativiteten ikke være kommet lidt før? Så havde jeg sparet mange, mange tusinde kroner ved at beholde min mors,« siger hun med et skævt smil.

»Men hun har givet mig nogle andre ting. Som jeg ikke havde tænkt på selv, der ikke har været i mit liv på det tidspunkt. Jeg tror, hun havde klappet i sine små hænder, hvis hun så, hvad jeg laver nu. Og hvor glad det gør mig at dele kreativiteten ud til så mange skønne børn og voksne, der besøger min kreacafé.«