Ridehuset fyldes med masser af kunst for alle med jubilæumsrabat
Ridehuset viser at kæmpe kunstudvalg, når 50 kunstere stiller op med deres værker og tid til en snak.
I næste uge slår dørene op til messen Kunst For Alle i Ridehuset.
Der vil være både velkendte kunstnere og nye meget spændende kunstnernavne i Aarhus, som man kan opleve. Der er i år også to gallerier med, der viser kunst fra flere forskellige navne.
Det særlige ved Kunst for Alle er, at man kan møde ikke færre end 50 kunstnere, som gerne vil fortælle, hvordan deres malerier eller skulpturer er skabt, og om hvilke tanker der ligger bag.
Det personlige møde er i centrum, når de fire intense kunstdage i Ridehusets hyggelige atmosfære ruller ud.
Udvalget er så mangfoldigt, er der mulighed for, at alle kan finde præcis det, de synes er interessant. Der er både smukke, provokerende, tankevækkende og nyskabende værker. Man kan gå på opdagelse i figurative former, der er både farverige og afdæmpede, eller man kan få det abstrakte og ekspressive udtryk.
Der er tale om kunst for alle i den forstand, at messen altid har stået for bredde og mangfoldighed. Kunstnerne udtrykker sig i alt fra maleri og foto til keramik bronze og glas.
Fernisering er torsdag 23. januar og bliver til tonerne af opera. Jens Christian Wandt vil stå for et musikalsk indslag klokken 17.
Da dette års kunstmesse er nummer 40 i rækken, er der halv pris på entreen hele weekenden. Messen er åben 23. -26. januar.
Der er åbent torsdag fra klokken 16, fredag fra klokken 12 og i weekenden fra klokken 10.
Der er mulighed for at tage en kunstpause i caféen.