Kendt forsker om ligheden mellem Wegovy og kål: »Jeg er blevet fejlciteret«

»Jeg er blevet fejlciteret.«

Sådan åbnede den tidligere Novo Nordisk-forsker, Anette Sams, sin forklaring på, hvad kål og slankemidlet Wegovy har til fælles, da vi mødte hende.

»Jeg har ikke sagt, at kål en til en har samme virkning som medicin. Men den aktiverer de samme vægttabshormoner. Man har kopieret den egenskab fra kål i slankemedicin som Wegovy, og så har man forstærket effekten,« slår forskeren, forfatteren og foredragsholderen fast.

Og så er vi i gang.

Vi er på Dokk1 i Aarhus, hvor hun denne aften taler til en fuld sal. Aarhusianerne vil meget gerne vide noget mere om ”Kroppen Kan Selv”, som hendes nye bog hedder.

Og hvorfor har hun forladt medicinal-industrien og Wegovy-succesen for at skrive bøger og dele sin viden med så mange som muligt?

»Det er nemmere at få en recept til medicin end at få viden om, hvordan vi kan spise os til den samme sundhedsværdi,« forklarer hun.

Forfatteren sætter fokus på det absurde i, at vi generelt spiser for mange forarbejdede fødevarer, som ikke er gode for kroppen, og så får vi medicin for at fikse de problemer, der opstår. I stedet for at spise sundere.

Anette Sams er en rigtig nørd, og det lægger hun slet ikke skjul på. Hun er samtidig meget energisk, humoristisk og hele tiden i kontakt med sin tilhørerskare med spørgsmål til dem og anekdoter.

Kål er et sikkert hit

Hun viser et foto af - som hun siger - alle grønsager i hele verden og forklarer, at jo stærkere fibervæg, de har, jo bedre er de for kroppen. Især kål er et sikkert hit.

Hun forklarer, hvorfor de forarbejdede fødevarer som pasta, brød, kage og morgenmadsprodukter, som derimod ikke gør ret meget godt for kroppen.

»De forarbejdede fødevarer bliver brændt af oppe i tyndtarmen uden den helt store effekt. Men kål holder hele vejen igennem tarmsystemet helt ned til tyktarmen, hvor vægttabshormonerne befinder sig. Og de skal aktiveres. Er I med på det,« spørger hun forsamlingen og får et ”ja” tilbage.

Vi er bare 20 minutter inde i seancen og allerede udlært.

»Jamen, så er I klar til at gå hjem. For det er hovedhistorien her,« smiler hun.

Til lyden af latter siger en herre på 4. række:

»Jamen så farvel da.«

Ikke meget forskning i kål

Efter det afbræk i en lang række af informationer gør hun rede for forskellen på Wegovy og kål. Hun vil gerne understrege, at hun ikke påstår, at det kan sammenlignes helt ned i alle detaljer.

Indholdsstoffet i Wegovy efterligner kroppens eget vægttabshormon, det såkaldte GLP1. Medicinens indhold tænder for den samme kontakt, som kroppen selv gør, men den kunstigt fremstillede variant fordeler sig mere kroppen og varer længere. Til gengæld sætter det ikke gang i de mange andre gode ting, som naturens vægttabshormon gør.

Lægemiddelforskeren anerkender på alle måder den forskning, der ligger til grund for udviklingen af slankemedicinen og synes, at vi skal glæde os over, at Novo Nordisk kan efterligne naturens vægttabshormoner.

»Det er fantastisk, at man kan efterligne naturens stof og få det til at virke i længere tid, end kroppen gør. Det er faktisk ret vildt. Medicinalindustrien har brugt masser af penge og tid på at forske i det, og det skal vi være glade for. Det hjælper mange,« mener Anette Sams.

Hun forklarer, at der ikke er nogen lige så detaljeret forskning af kålens effekt på kroppen, så vi kan ikke sammenligne grønsagernes effekt med medicinens helt ned i detaljerne.

»Kålbonden får aldrig råd til at forske. Jeg har heller ikke de milliarder, det kræver at lave kliniske studier på mange hundrede mennesker i 10 år,« slår Anette Sams fast.

Men det er ganske vist, at alle grønsager i almindelighed og kål i særdeleshed gør mange gode ting. En enkelt af dem er, at de sørger for, at vi får næringsstoffer hele vejen ned i tarmsystemet, hvor vægttabshormonerne aktiveres. Grønsagerne styrker for eksempel vores tarmbarrierer og nedsætter inflammation i kroppen. Det gør medicinen ikke.

Elefanten i rummet

Gevinsten ved at spise grønt er ikke kun aktiveringen af vægttabshormonerne, eller det nedsatte antal kalorier eller de mange vitaminer. Det er summen af alle de gode ting, der sker, når man spiser masser af grønsager og i særdeleshed kål.

»Elefanten i rummet her er, at vores sundhed ikke bare handler om det antal kalorier, vi indtager. Det er bare en parameter, men når vi spiser grønsager, tænder vi kroppens sundhedskontakter, som er vigtige hjælpere. Har nogen af jer prøvet at skifte fra den gængse danske brødholdige kost til masser af grønsager?« spørger hun.

Flere nikker.

»Alle skulle næsten prøve det, ikke? Lige som alle skal lære at cykle og på et tidspunkt tage en tur til Bornholm, burde alle prøve at spise masser af grønsager og undgå sukker i en uge,« foreslår hun entusiastisk.

»Nogle kommer og fortæller mig, at de er blevet afhængige af kål og slet ikke har nogen sukkertrang længere,« supplerer hun.

Slå op med sukker

Forfatteren, der tidligere har udgivet bogen ”Sandhed om Sukker” forklarer, at et stabilt blodsukker, er rigtig vigtig for vores velbefindende.

»Nogle af os har lyst til at slå op med sukker, fordi vi har et dårligt forhold. Vores blodsukker rutsjer op og ned, når vi spiser søde ting,« siger hun og gentager at også her gør grønsagerne og GLP1 en stor forskel.

Både for mængden af insulin i kroppen og for hjernens signaler om at være sulten eller mæt.

Der er ikke nogen færdig opskrift på, hvad man helt præcis skal spise for at blive sund og stærk. Vi er alle forskellige og skal hver især finde vores egen balance, uanset om vi spiser medicin eller masser af grønt.

Mange af de fremmødte er allerede godt i gang og vil især gerne vide, om det er en god idé at bage, blende, stege, grille, frysetørre og koge kål og andre grønsager?

»I må gøre med det, lige hvad I vil med grønsagerne. Og de virker stadig. Man kan aldrig få for meget kål,« er det klare svar.

»Har det været for nørdet? Jeg håber, I får trampet nogle nye stier oppe i hjernen. Det her må I aldrig glemme,« opfordrer Anette Sams.