Fortsæt til indhold

Nu kan du stemme på din musikfavorit til Gaffa-prisen

Det er den eneste musikpris i Danmark, der udelukkende afgøres af stemmer.

Kultur og byliv

Afstemningen til Gaffa-Prisen 2025 er netop gået i gang, og alle kan være med til at bestemme, hvem der vinder.

Det er den eneste musikpris i Danmark, der udelukkende afgøres af stemmer, og lige nu kan man stemme på dem, man synes skal nomineres til priserne. Der skal være fem i hver af de 12 kategorier. Det skriver Gaffa på deres hjemmeside.

Aarhusianske Asbjørn er med i bruttogruppen i både udgivelse, pop udgivelse og live navn. Her er han hoppet ned til publikum ved Sydhavnsfestivalen. Arkivfoto: Tahmasbi

Modtagerne bliver glade for deres priser, netop fordi det er deres fans og de musikalske storforbrugere, der giver dem den hæder.

Gaffas redaktion har de nominerede ved at gennemgå musikåret og indstille en lang række artister efter en vurdering af deres kunstneriske og kommercielle præstationer i 2024. Det hedder bruttogruppen, ud af den skal de nominerede findes.

Den første runde kører til og med 14. februar. Hvorefter de fem med flest stemmer i hver kategori bliver nomineret. Dem kan man stemme på i anden runder, der er til og med 28. februar. Vinderne afsløres til marts.

Der bliver ikke noget awardshow i år. I stedet overrækkes priserne personligt. Det kommer der videoer ud af, og de vil blive vist på Gaffas platforme.

Bruttolisten er sammensat ud fra IFPIs listen over de 100 mest streamede og solgte album, og de 40 mest solgte vinylalbum i Danmark i 2024. Det samme er alle de album, som Gaffas anmeldere har givet enten fem eller seks stjerner samt en del af dem, der har fået fire stjerner, hvis redaktionen vurderer, at de har en tilpas bred appel.

Gaffa-prisen har 12 kategorier, og der skal nu findes fem nominerede i hver. Foto:

Redaktionen har dog også indstillet enkelte album og ep’er, som ikke udfylder ovenstående kriterier, men som den alligevel synes fortjener opmærksomhed.

Livealbum, remixplader og opsamlinger er ikke med.

I livekategorien finder man kunstnere, som har fået fem eller seks stjerner af Gaffas anmeldere for koncerter i 2024.

Man skal logge sig ind på gaffa.dk for at stemme. Det kan man gøre gratis.

Stem på Gaffa-Prisen her.