Birgitte var med i 'Forræder': »Mange af os med teaterblod i årerne drømmer om at spille superskurk«

Birgitte Alme frygtede lidt, at hun ville få øgenavnet ”tudeprinsessen fra Randers”, efter hun havde deltaget i TV 2-programmet ’Forræder - Ukendt grund’. I flere scener påvirkede situationerne hende nemlig så meget, at tårerne fik frit løb.

»Men folk har været vildt søde. Rigtigt mange har spurgt om et billede. Der var også en, der spurgte på Strøget i København. Det havde jeg ikke regnet med,« siger hun, lige efter en ung fyr har spurgt, om ikke han må tage et billede med hende, fordi hans mor er stor fan.

Programmet, der løb over skærmen i november, havde Birgitte Alme meldt sig til, fordi hun »gerne ville lege«.

»Jeg er kæmpe fan af ’Forræder’ og har selv spillet Werewolf (et brætspil, der minder om konceptet i Forræder, red.) med mine teaterelever, men der er det altid mig, der styrer legen. Nu kunne jeg få lov til at lege med,« siger hun og fortsætter:

»At legen så kommer helt ind under huden på en, er nok bare tegn på, at det er en god leg. Det var en fed oplevelse. Den var unik. Uanset hvor længe programmet kommer til at køre, hvor mange får så den her mulighed?«

Nul kontakt med omverdenen

Programmet, hvor 17 personer fra hele Danmark kæmper om en pengepræmie ved at gætte på, hvem der er loyal, og hvem der er forræder, blev optaget i april sidste år.

Undervejs bliver nogle af deltagerne stemt hjem af de andre deltagere, mens andre bliver ”myrdet” af de spillere, der er udpeget som forrædere. Derfor ved deltagerne ikke på forhånd, hvor længe de kommer til at være med.

Syv optagedage nåede Birgitte Alme, der til dagligt underviser i teater, at være med på, og hun var med i seks afsnit, før hun blev stemt ud af de andre resterende deltagere.

»Alt, der kunne gå online, skulle vi aflevere i døren. Det skulle ikke være sådan, vi kunne ringe hjem og få vores familier og venner til at tjekke de andre deltagere. Vi måtte kun sparre med vores medspillere,« fortæller hun.

Birgitte Alme var en af de loyale, men hun siger i programmet, at hun ønskede at blive forræder.

»Jeg ville gerne have været forræder, fordi jeg formodede, at det ville være den største udfordring, men det gik op for mig, at der også er en stor udfordring i at overbevise de andre loyale om, at man er loyal. Jeg fandt ud af, at det var en kæmpe opgave,« siger hun og fortsætter grinende:

»Jeg tror, mange af os med teaterblod i årerne drømmer om at spille superskurk.«

En discman og Harry Potter

Selvom deltagerne kun måtte snakke med hinanden, så var der strenge regler for, hvornår de måtte snakke sammen. Det måtte de nemlig kun, når der var kamera på.

»Alle måltider blev indtaget alene på værelset, og når vi ventede på, at produktionen for eksempel skulle gøre klar til næste optagelse, så sad vi på en trappe med høreværn på,« fortæller Birgitte Alme.

Når de samtidig ikke måtte have noget, der kunne gå online, skulle Birgitte Alme finde noget andet at få tiden til at gå med. Hun havde derfor været i gemmerne og fundet en gammel Harry Potter-lydbog på cd, og så havde hun fået opstøvet en discman.

»Jeg nåede nok at høre den fem eller seks gange. Ellers kiggede jeg mine noter igennem og forsøgte at gennemskue, hvem forræderne var,« siger hun.

Kontrolleret og isoleret

Faktisk var hele setuppet – blandt andet det med at vente på trappen med høreværn på – noget, der kom bag på Birgitte Alme.

»Det var meget kontrolleret, og vi var meget isolerede. Det var en stor udfordring. Der var meget kontroltab, for vi vidste aldrig, hvad vi skulle. Vi fik kun små bidder. Nice to know kan du godt pakke væk. Det er kun need to know,« siger hun.

Det meget kontrollerede og isolerende miljø var måske til gengæld medvirkende til, at deltagerne på kort tid dannede relationer til hinanden.

»Vi var alle sammen sultne efter at få ladet vores sociale batterier op. Det er det, der gør spillet så intenst. Det var i hvert fald ikke et mindfulnessophold. Nok nærmere mindfuckness,« griner hun.

Birgitte Alme fortæller, at hendes alder nok har været en fordel på det punkt. Hun siger selv, at hun er fra en generation, hvor man ikke har været vant til at være online hele tiden, så hun følte sig godt tilpas i sit eget selskab.

Derudover havde alle deltagerne mulighed for at snakke med en psykolog, der var til stede under optagelserne. Deltagerne kunne også kontakte psykologen efterfølgende, hvis de havde brug for det. Det havde Birgitte Alme dog ikke, men hun fortæller, at flere af de andre deltagere har taget imod tilbuddet.

En lidt dårlig timing

Ingen udover de nærmeste måtte vide, at Birgitte Alme deltog i ’Forræder – Ukendt grund’. Derfor måtte hun og kæresten Lars Rytter Sørensen finde på en dækhistorie – og det var faktisk ikke så nemt.

Timingen var nemlig elendig på det punkt.

For det første ville hun – medmindre hun blev stemt ud eller myrdet – gå glip af SCI-FI-CON, der sidste år havde 10-års-jubilæum.

»Første gang vi tog et sted hen som officielle kærester, var til den allerførste SCI-FI-CON, og vi har været med lige siden. Det er vores ting, så vi var nødt til at finde på noget, der forklarede, hvorfor jeg ikke var der,« siger hun.

Derfor fandt de på en historie om, at Birgitte Alme rent faktisk skulle på et mindfulnessophold. Det kunne også forklare, hvorfor hun – der ellers er meget aktiv på det punkt – ikke lagde noget på sine sociale medier.

For det andet kunne hun også risikere at være væk på sin fødselsdag. Tilfældet blev dog, at hun blev stemt hjem aftenen før.

»Jeg kom hjem og fejrede fødselsdag stille og roligt i familiens skød. Det var en kæmpe kontrast, men jeg havde en god fødselsdag,« siger hun og fortsætter:

»Jeg havde det sådan, at enten kom jeg til at fejre min fødselsdag på et slot – og det kan man ikke være sur over – ellers ville jeg komme hjem til kram og kys fra min familie – og det kan man heller ikke være sur over. Selvom jeg gerne ville blive i spillet, så følte jeg også en form for lettelse, da jeg blev stemt ud, fordi der havde været et så hårdt pres på.«

Desuden var Birgitte Alme glad for, at hun ikke blev myrdet. Hvis forræderne havde valgt at myrde hende, skulle hun »forlade slottet i nattens mulm og mørke«.

»Jeg fik lov til at få det sidste ord, inden jeg gik, og det er jeg glad for,« siger hun.

Ringede og undskyldte

Første gang Birgitte Alme så sig selv på tv, var hos TV 2. Tv-stationen havde lavet et lille arrangement, hvor alle deltagerne var inviteret til at se de første to afsnit.

»Det var som at se en hjemmevideo fra en lejrskole, og jeg blev suget lige tilbage på slottet – på godt og ondt. Jeg var hele følelsesregisteret igennem. På helt ublu vis viste de alle de gode minder, men også de ubehagelige. Jeg blev overrasket over, at der var blevet sagt nogle ting bag min ryg, som jeg ikke vidste,« siger hun og fortsætter:

»Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ikke ville svine nogen til, når vi havde vores individuelle interview, så jeg vidste, at jeg ikke havde sagt noget, som jeg ikke kunne stå inde for. Det var jeg hele tiden meget obs på.«

Og det er ikke den eneste gang, hun har set sine medspillere siden optagelserne. De mødes med jævne mellemrum og har en Messenger-gruppe, hvor de løbende er i kontakt med hinanden.

»Stefan (der viste sig at være forræder, red.) ringede efter optagelserne og undskyldte, at han havde bedraget mig og fyldt mig med løgn. Jeg svarede, at han bestemt ikke havde noget at undskylde for. Det var jo en del af spillet,« siger Birgitte Alme.

I et af de første afsnit siger du til Stefan, at hvis han er forræder, så giver du middag. Er det nogensinde blevet til noget?

»Nej, ikke endnu, men vi snakker om den middag, hver gang vi ses,« griner hun.