En køn affære: Sådan vil museum markere kvinders kampdag
Der er blandt andet samtalesalon og rødstrømpesang på programmet, når Museum Køn markerer kvindernes international kampdag.
Det virker kun på sin plads, at museet Køn, tidligere Kvindemuseet i Danmark, markerer kvindernes internationale kampdag den 8. marts.
Aarhus-museet byder blandt andet på en samtalesalon med tre markante kvinder, sangerinden Filuka, der i sin musik sætter fokus på ligestilling, Katrin Sigurpálsdóttir Kamban fra Fítt Val, der arbejder for abortrettigheder på Færøerne og Ahlam Chemlali, der forsker i migrantkvinder i transit.
Det oplyser Køn i en pressemeddelelse.
Man kan, lyder det fra Køn, også blive klogere på, hvordan køn og klima hænger sammen, se den nye udstilling med aktivistbannere fra museets samling og synge med på rødstrømpesange i caféen.
Du kan se hele programmet herunder.
Der er gratis adgang til museet fra klokken 11 til 16.