Fortsæt til indhold

Kæmpe ros til beduinsk kunstners helt særlige udstilling på Godsbanen

Eliyah Mesayer er af beduinsk afstamning, uddannet i Aarhus og en af Danmarks bedste. Hun bruger sin mange årige statsløse opvækst som inspiration til udstillingen All Rise, som Statens Kunstfond nu præmierer.

Kultur og byliv

Eliyah Mesayer der er født i Kuwait i 1987 af en mor, der kommer af en beduinslægt, har lavet en udstilling på Godsbanen i Aarhus, og den har nu fået en præmie af Statens Kunstfond.

Udstillingen Alle Rise bygger på kunstnerens egen historie. Hun opnåede først dansk statsborgerskab som 32-årig. De mange statsløse år har haft stor indflydelse på hendes liv og muligheder, og det afspejler sig i hendes kunst.

Det gælder for eksempel projektet Illiyeen, der er navnet på en nation for statsløse, som Eliyah Mesayer har udviklet over de sidste par år. Totalinstallationen All Rise kan ses i Godsbanens Rå Hal til og med søndag 9. marts.

Statens Kunstfonds Legatudvalg præmierer kunstudstillinger af en særlig høj kvalitet.

Det mener, at billedkunstner Eliyah Mesayer har en overbevisende poetiske kraft.

Med den fiktive stat Illiyeen indtages det 1200 kvm store udstillingsrum med et visuelt stærkt greb, som Eliyah Mesayer mestrer til perfektion, mener Statens Kunstfond, der har pæmieret All Rise. Foto: David Stjernholm

»Med den fiktive stat Illiyeen indtages det 1200 kvm store udstillingsrum med et visuelt stærkt greb, som Eliyah Mesayer mestrer til perfektion – både i stor skala og nede i detaljen. Som beskuer drages man ind i et på én gang håbefuldt og sørgmodigt univers, der på paradoksal vis både vækker dyb genklang og forekommer fremmed og mystisk,« skriver udvalget.

»Vi er ovenud glade og stolte over at kunne præsentere kunst af så høj kvalitet for byens borgere i et kulturhus, hvor der er gratis adgang for alle hver dag. I en tid hvor de faste markører i verden flytter sig, minder den aktuelle kunstinstallation midt i Aarhus om, hvad kunst kan,” siger Godsbanens direktør, Marianne Grymer Bargeman i en pressemdellelse.

Udstillingen består blandet andet af sorte telte, flag, sand og sadel. Rytteren har slået lejr, og den fiktive stat har for første gang fået landskabelig karakter.

Eliyah Mesayer er uddannet på Det Jyske Akademi i Mejlgade i Aarhus i 2020. Hun anses for at være en af dansk kunsts største talenter, som netop blevet udvalgt til Statens Kunstfonds udviklingsprogram ’Den Unge Kunstneriske Elite’.

Der er gratis adgang til All Risel.