»Meget af det, der foregår lige nu, minder om det, der skete i Europa i 1930’erne«
Kommandobunkerne, hvor tyske Luftwaffe havde sit danske hovedkvarter under 2. verdenskrig, ligger stadig tilbage i Dyrehaven i Skanderborg. I dag er der indrettet museum i to af dem.
Der er andet end bøgetræer og Smukfest i Dyrehaven i Skanderborg. Her ligger også sporene efter det tyske Luftwaffe. Den tyske besættelsesmagt beslaglagde Dyrehaven i 1940 og Luftwaffe opførte her sit danske hovedkvarter.
Da krigen ophørte i maj 1945 blev der indrettet flygtningelejr i Dyrehaven frem til juli 1946, hvorefter man gik i gang med at fjerne de tyske anlæg.
Men der er stadig spor i Dyrehaven efter Luftwaffe, blandt andet branddamme, blokhuse, og flade rydninger, hvor der dengang lå mandskabsbarakker.
Det er meget aktuelt i dag, fordi meget det, der foregår lige nu, minder om det, der skete i Europa i 1930’erne. Derfor er det stadig relevant at høre om besættelsestiden og 2. verdenskrig.Martin Philipsen Mølgaard, museumsinspektør, Museum Skanderborg.
Mest markant er kommandobunkerne, som Luftwaffe byggede ned mod Skanderborg Sø. Gravet ind i skrænterne og med metertykke betonvægge var de umulige at fjerne.
I dag er to af dem indrettet som museum, hvor man kan få et indtryk af livet i bunkerne og høre mere om det sorte kapitel i Danmarkshistorien fra 1940-1945.
I dag minder om 1930’ernes Europa
»Historier om krig og konflikter er stadig relevante, især nu, hvor vi igen oplever en voksende usikkerhed i verden. Hvordan er det, man argumenterer mod hinanden, angriber hinanden, og hvorfor kommer det så vidt. Optakten til krig. Det er meget aktuelt i dag, fordi meget det, der foregår lige nu, minder om det, der skete i Europa i 1930’erne. Derfor er det stadig relevant at høre om besættelsestiden og 2. verdenskrig,« forklarer museumsinspektør Martin Philipsen Mølgaard fra Museum Skanderborg.
»2. verdenskrig bliver ved med at fascinere folk, fordi der er så mange personlige historier. Det var jo helt almindelige mennesker, der deltog på begge sider. Bunker-museet fortæller deres historie ud fra et dansk og allieret perspektiv og fra et tysk,« forklarer han.
I den ene bunker tages afsæt i Skanderborg og besættelsestiden lokalt. Her fortælles om 9. april, modstandsbevægelsen og stikkerne og om dagligdagen under besættelsen. Her er fortællinger om befrielsen.
I den anden bunker fokuseres på tyskernes aktiviteter i og omkring Skanderborg. Her fortælles om optakten til krigen, og om hvordan et helt folk kunne lade sig overbevise af Hitler. Der fortælles om besættelsen og livet i bunkerne. Om Luftwaffegeneralerne og deres stab og de opgaver, de varetog fra kommandobunkerne.
»Der er flere hundrede originale ting fra besættelsestiden udstillet, og flere af genstandene er meget sjældne. Kronjuvelen i vores samling er Enigma - tyskernes kodemaskine. Den er meget sjælden, og der findes kun to i Danmark. Så vidt jeg ved, så virker den stadig,« forklarer Martin Philipsen Mølgaard.
Kodemaskinen Enigma
Enigma var tyskernes særlige kodemaskine, som de anså for umulig at afkode. Alligevel lykkedes det de allierede at knække koden og forstå, hvordan Enigma krypterede og dekrypterede de tyske meddelelser.
»En ting er, at den er unik. Den havde også stor betydning for krigens afslutning. At de allierede knækkede Enigmas kodesystem, menes at have forkortet krigen med op mod to år. Tyskerne var også tæt på at udvikle atomvåben. Hvad kunne det ikke have ført til? Det giver stof til eftertanke,« tilføjer Martin Philipsen Mølgaard.
I begge bunkere sørger et særligt lydsystem for at gøre oplevelsen autentisk med lydscenarier fra besættelsestiden.
»I den danske er det befrielsesbudskabet, mens det i den tyske er en simulering af den allierede overflyvning i 1944, da de var på vej mod København for at bombe Shellhuset, hvor Gestapo havde sit danske hovedkvarter. Med i simuleringen er tyskernes reaktion, og lyden af de lavtgående fly lige over Dyrehaven. Det bliver meget virkeligt, og det er tydeligt at det berører folk meget. Det giver et indtryk af, hvad det er ukrainerne oplever lige nu.«