Efter 111 år med mandlige mastodonter ved roret sætter Julie ny kurs for den ultimative tidsrejse i Den Gamle By

Julie Rokkjær Birch har det seneste år sat sig grundigt ind i Den Gamle By og sammen med medarbejderne udtænkt nye veje frem for museet, hvis fysiske rammer nu ligger fast.

Der er masser af hjælp og gode kompetencer at læne sig op ad - også fra kongehuset. Dronning Margrethe har trods sin nedskalering valgt at bibeholde sit protektorat, og kong Frederik kom forbi til jul for at flette et julehjerte. Men det vender vi tilbage til, for denne artikel begynder, da vi træder ind på direktørens kontor i Tobaksgangen i Aarhus Mølle i Vestergade i 1864-afdelingen af byen.

Et stort sort-hvidt foto af grundlæggeren Peter Holm fylder hele endevæggen. Man ser ham bagfra sidde fordybet engang i 1930’erne ved sit store skrivebord i et af de gamle huse, der minder om det, Julie Rokkjær Birch har kontor i.

»Nogle af medarbejderne har hjulpet med bygningsarkæologisk detektivarbejde, så vi har fundet det rum, hvor billedet er taget. Kan du se det søm, der sidder i den bjælke der? Det sidder der stadig på præcis samme måde,« forklarer hun og peger på den afgørende detalje i det store billede.

I Den Gamle By er de detaljernes mester i alt, hvad de gør, uanset hvilket århundrede de arbejder med. Det faktuelle er på plads, og de mange medarbejderes meget store viden er med til at gøre museet yderst troværdigt.

»Vi er stærke i den museumsmæssige troværdighed. Der er stor research og masser af umage bag vores arbejde,« slår direktøren fast.

Erindring, historie og fantasi

Hun har brugt det seneste år på at lære museet, som hun havde under huden allerede før dette job, endnu bedre at kende. Julie Rokkjær Birch gik som barn på Forældreskolen, der havde tradition for at besøge museet.

»Jeg har altid haft en relation hertil og husker, at vi sang rådhusklokke-melodien, In vernalis temporis, mens vi gik rundt i gaderne i hvidt tøj. Jeg tror, vi sang den på latin. Jeg genkalder mig en følelse af at være i eventyrland,« mindes hun.

Som voksen, mor til 12-årige tvillinger og direktør ser hun stadig museet som både en sanselig og historisk korrekt oplevelse.

»Det er en blanding af erindring, fantasi og historisk ægthed, der er baseret på kilder og forskning. Det er en harmonisk treenighed, hvor fantasien er vigtig. Aktørerne som f.eks. postbuddet på gaden er troværdige, men de er også en form for teater. Vi skal huske magien, som er en vigtig vej til læring,« siger hun.

Man møder både danmarkshistorien og den helt private dagligdag, som man ser i skufferne i de gamle lejligheder, på opslagstavlen i 1972-kollektivet og i køleskabet i 2014-lejligheden. De fleste kan finde sig selv eller noget, der minder om deres mor eller bedstemor.

Og netop Peter Holm, der hænger på direktørens endevæg, var overbevist om, at byen skulle være levende, selv om det gav mange diskussioner i hans tid for godt 100 år siden.

Julies lange seje træk

Julie Rokkjær Birch er meget bevidst om museets historie, og at hun efterfølger en håndfuld mastodonter, der hver især har gjort stort indtryk. De blev på direktørposten i årtier, men det er hun klar til at matche.

»Jeg er klar til det lange seje træk. Den Gamle By er en supertanker, der kræver, at man har det lange lys på. Det har jeg,« forsikrer den 41-årige direktør med et imponerende CV.

Hun blev student som 17-årig, museumsinspektør som 26-årig og har været på fem forskellige museer i rollerne som inspektør og direktør. Man kan få det indtryk, at hun er en stræbsom nørd, men hun beskriver sig selv som mere festlig end flittig i de unge år.

Ifølge hende selv er det læselyst, evnen til at udnytte sin viden, at fordybe sig og til at skrive, der har bragt hende langt. Hun lægger pauser ind i kalenderen til refleksion, hvor hun skaber fortællinger.

Julie Rokkjær Birch har formået at sætte store aftryk, som da hun stod for den succesfulde transformation af Kvindemuseet til det nuværende Køn, der vakte meget stor debat.

»Jeg har lært meget af det skifte. Jeg stod i en shitstorm i et halvt år, men det landede, og gik godt. Hvis man tror på, at man går den rette vej, skal man stå ved det og desuden lytte, diskutere, ja vende hver en sten. Så får man medarbejderne og siden omverdenen med,« smiler direktøren overbevisende.

Timingen er helt rigtig

Julie Rokkjær Birch mener selv, at hun har overtaget posten i Den Gamle By på det helt rigtige tidspunkt. Forgængeren, Thomas Bloch Ravn, satte slutstenen i årelange fysiske forandringer med den nye indgang i 2023.

Hun begyndte jobbet med at afskedige 20 ansatte - at tilpasse, som det hedder. Fordi opgaven nu er en anden. Nu skal de eksisterende rammer leve på nye måder.

»Vi er byen i byen. Det skal være en selvfølge, at man er medlem af Klub Den Gamle By og har årskort. At man går igennem den for at købe historisk brød med på vejen, at man hænger ud her, og at man oplever stedet som et fælles hjem til tiden. Jeg synes, at begrebet hjem er en passende metafor, for alle har et forhold til det,« forklarer hun et af sporene i museets nye strategi.

»Her samler vi fortid, minder og nuet, for vi er her sammen og træder ud i verden herfra. Og som den er lige nu, har vi brug for at kunne komme hjem,« mener direktøren.

I hendes vindueskarm står en buket af påskeliljer og forsytia. Den er fra byens haver og er sammen med en kage med et enkelt lys en gave fra ledergruppen på hendes årsdag.

»Her har jeg det bare godt. Tænk at være så glad for at træde ind på sit arbejde,« smiler hun.

Sammen med de gode kolleger i den familiære gamle by har hun også planer om at tilbyde gæsterne nye tematiske oplevelsesspor, i stil med den nuværende lokumsrute, der viser, hvordan man har gået på toilet gennem tiden. Temaer giver fokus i det overflødighedshorn, Den Gamle By er, mener hun.

En anden plan er at afsøge, hvordan museet kan lade folk bo i forskellige tider.

»Måske kan man komme til en fest som i 1920’erne og så overnatte som på den tid. Den form for dokumentation kunne være spændende,« mener Julie Rokkjær Birch.

Historien og forskningen skal desuden formidles med tempo og på de nutidige platforme. Museet skal levere public service fra sin egen platform gennem flere kanaler; og være som et medie, der udkommer på video, i bøger, på sociale medier, som podcasts, i debatartikler og interviews.

Flere ting er i spil og vil udfolde sig i løbet af de næste fem år, hvor museet vil øge besøgstallet fra de nuværende 568.275 med yderligere 100.000.

Desuden kunne direktøren godt tænke sig at få ændret museets placering i tilskudsmodellen fra den næsthøjeste til den højeste i den nye museumsreform. Forskellen på de to er på 12.5 millioner kroner i årligt tilskud og placeringen baserer sig på graden af international betydning.

»Vi byder på den ultimative tidsrejse, som ikke findes andre steder. Museet er landets tredje mest besøgte og det mest besøgte kulturmuseum. 25 procent af vores gæster er internationale, Lonely Planet anbefaler os, og Michelins rejseguide giver os topkarakter. Desuden har vi en meget omkostningstung bevaring og formidling af vigtige bygninger og genstande. Vi undrer os over den placering, vi har fået,« siger hun.

Ligesom kongen

Ind imellem hverdagens mange opgaver kalder nogle helt andre som at deltage i Aftenselskab for kunst og kultur på Christiansborg Slot. Der havde Julie Rokkjær Birch selveste kong Frederik til bords.

Hun mødte ham også i november, da han var forbi museet op til jul for at lave indhold til den royale families julekalender på Instagram. Den 4. søndag i advent handlede om jul i Den Gamle By, hvor kongen flettede et julehjerte og satte pynt på juletræet i arbejderlejligheden fra 1974. Hjertet kan ses på julemuseet i Den Gamle By.

I februar kom hun igen i hans selskab og sad til højre for kongen ved kulturballet på slottet.

»Vi havde en samtale om, at vi begge forbinder fortiden med nutiden ved at bo og arbejde i gamle historiske huse, som skal fungere i nutiden og med ind i fremtiden. Kongen levendegør sit gamle slot med ny kunst og moderne møbler, og bor samtidig i historien og repræsenterer den, lidt ligesom vi gør her,« smiler Julie Rokkjær Birch.

De begyndte begge i deres nuværende jobs sidste år med et par måneders mellemrum, og de overtog historiske institutioner.

»Jeg havde en fin snak med hans majestæt om at bo i historien, og hvad det betyder. Den skal formidles, men også være et hjem til tiden. Her arbejder vi ud fra museumsloven, og paragraf 1 siger, at man skal gøre historien relevant for nutiden. Det er det, vi stræber efter hver dag,« slår Julie Rokkjær Birch fast.