Fri mig fra det onde: Svingdørspatient fortæller om sin lange vej ud af psykiatrien

Jeanette Markvart har kæmpet en lang og hård kamp i psykiatrien. Nu har hun skrevet en bog om sine oplevelser, som hun håber kan hjælpe både patienter, pårørende og ansatte i sundhedsvæsenet.

Efter mere end 18 års indlæggelser på flere lukkede psykiatriske afdelinger, blandt andet i Odense og Risskov, er Jeanette kommet over på den anden side.

Hun fortæller til Din Avis, mens hendes ni måneder gamle hund Liv tumler rundt i stuen i Askildrup uden for Randers, hvor hun bor med sin mand.

»Indlæggelserne og min psykiske tilstand har kostet mig et almindeligt familieliv med børn. Men i dag fortryder jeg ikke noget af det. Min hund og mine katte er mine børn, og jeg har et godt liv med min mand og et fast job,« siger hun.

En af pointerne med bogen er, at man kan komme over på den anden side.

Du skal lytte

I Jeanettes tilfælde var det en tilfældighed, der ændrede de mange indlæggelser til et liv væk fra førtidspension og et arbejde som radiograf på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Det vigtigste budskab i bogen er, at du skal lytte. Den indlagte skal lære at lytte til sig selv, genfinde sine følelser og personalet skal lytte og se ind under de harske handlinger og vrede ord, der kommer fra den indlagte.

Jeanette Markvart er kritisk over for hospitalspsykiatriens ressourcer og faglighed. Hun blev første gang indlagt som 25-årig. Nu er hun 52 år.

Det er helt nyt, at der bliver tilført masser af midler til den lokalt baserede psykiatri, hvilket især vil komme de unge og børnene til gavn. Men der mangler stadig midler i hospitalspsykiatrien og en evne til oprigtigt at hjælpe de indlagte, mener hun.

Bogen rummer også en kritik af overmedicinering og fejldiagnoser, som hun oplevede i 00’ernes psykiatri, og som stadig forekommer. Hun føler, at der var en mistillid til patienterne og små straffe, hvis man ikke opførte sig ordentligt.

»Det er som om personalet antager, at vi ikke selv vil helbredes. Uanset hvor udfarende og urolig jeg har været, kan jeg ikke se, hvordan jeg kan være skyld i min egen situation og komme ud af det uden hjælp,« siger hun.

Jeanette blev massivt overmedicineret og fik først diagnosen skizofreni, fordi hun en enkelt gang sagde, at hun hørte indre stemmer. År efter fulgte diagnosen borderline og i dag, flere år efter at indlæggelserne har sluppet hende, har hun fået konstateret PTSD.

I virkeligheden var det traumer fra ungdommen og barndommen, der lagde sig som et låg over hendes sind.

»Der var stemmer, men det var mine egne tanker. Jeg havde ikke skizofreni. Men når man er indlagt, skal man passe ind i kasser. Jeg var medicineret og sløv og tilmed autoritetstro og perfektionistisk, og så ville jeg bare gerne passe ind. Den fejl kostede mig mange års indlæggelser,« fortæller Jeanette, der understreger, at hendes bog ikke peger fingre af enkeltpersoner, men af systemet som helhed.

780 indlæggelser

Jeanette har gennemgået sine journaler, der først blev digitaliseret for et par år siden. Men de tidligste indlæggelser er ikke med. På grund af de mange elektrochok, hun har fået, er der stadig mange huller i hukommelsen. Flere steder står der oplysninger og hændelser, som hun ikke husker i dag.

»Jeg har vel haft omkring 780 indlæggelser. De 500 i psykiatrien og resten på skadestuen og i ortopædkirurgien, fordi jeg skulle lappes sammen efter at have skåret i mig selv og haft selvmordsforsøg,« siger Jeanette, der indrømmer, at hun stadig øver sig i at mærke oprigtige, ægte følelser.

»Det gjorde jeg for alvor, da jeg mødte min mand. Jeg var faktisk bange for følelserne i starten, indtil jeg opdagede, at det var kærlighed, jeg følte.«

Jeanettes traumer stammer især fra en barndom i 1980’erne fyldt med mobberi, hvor hun følte sig anderledes. Hun var fagligt dygtig, men faldt hele tiden uden for.

»Min mor forsøgte at fortælle mig, at jeg skulle slå igen og pifte de andres cykler, som hun havde gjort i sin barndom, så ville jeg langsomt få respekt. Men jeg græd meget og blev hidsig. Jeg kunne ikke gøre mig så hård,« fortæller hun.

Unge mænd trak hende ind i baggården

Gymnasietiden blev i første omgang et positivt vendepunkt. Indtil hun som 16-årig blev trukket ind i en baggård og voldtaget af flere unge mænd i flere timer.

Hun fortalte aldrig sine forældre eller politiet om oplevelserne. Skammen, truslerne på livet og tvivlen fik hende til at skjule sår, hudafskrabninger og rifter.

»Jeg vil ikke have hævn eller rippe op i fortiden. De mænd har familier og koner i dag, der nok ikke aner, hvad de udsatte mig for. Jeg håber, at de i deres stille sind af og til martres af deres handlinger og fortryder det. Men jeg vil videre. Det skal ikke holde mig nede længere,« siger hun med et fast blik og stille stemme.

Under de første indlæggelser i psykiatrien var Jeanette gravid som 25-årig og tæt på at gennemføre lægestudiet. Dengang led hun af spiseforstyrrelser.

»Jeg satte tårnhøje krav til mig selv under lægestudiet. Alt skulle være perfekt. Så det var i første omgang en forløsning at blive indlagt. Der var ro på og ingen bøger, der skulle læses, og ingen bekymringer. Men det ændrede sig, da jeg begyndte at få medicin,« erkender hun.

Dengang fik hun en abort, da den medicinske behandling krævede det. Dernæst forlod hendes kæreste hende og flyttede til København. Det sendte hende ned i et sort hul.

Tilfældet der ændrede alt

Det var først efter næsten 18 års indlæggelser ind og ud af psykiatriske afdelinger og efter utallige elektrochok og tvangsfikseringer, at et tilfælde ændrede hendes liv.

Den afdeling, hun plejede at komme på, var overbelagt. Så hun takkede ja til en anden, mere åben afdeling. Der kiggede en kvindelig læge på hende og foreslog kognitiv terapi. Det er en terapeutisk tilgang, der forsøger at identificere og ændre negative og uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærdsmønstre.

»Jeg trappede ned på min medicin og brugte halvandet år på gruppeterapi og lærte om mine egne følelser og at indgå i relationer med andre mennesker. Jeg begyndte at forstå, hvad der skete med mig og at genkende mine egne følelser. Det var mit vendepunkt.«

Jeanette Markvart fik forlaget til at udgive hendes nye bog på 11-årsdagen for hendes nye liv uden for psykiatrien. Du kan møde hende i Randers Storcenter 2. maj, hvor hun signerer sin bog.

Hun håber, at hendes historie kan inspirere andre og skabe opmærksomhed omkring de udfordringer, psykiatrien står overfor.

Fri mig fra det onde - Bag psykiatriens lukkede døre

Jeanette Markvart 2025

Wadskjær Forlag