Christina kommer med storken: »Fællesskabet tænker på en nu, hvor man har fået sin baby«

Med en farvet ble i næbbet og en pose fyldt med godter til baby og mor flyver storkene Anna, Aage, Emma og Storky på skift ud og byder nyfødte verdensborgere velkommen til verden i landsbyklyngen Herskind, Skivholme og Herskind Hede.

De er en del af en ny tradition med barselsstorke, der er begyndt at dukke op rundt omkring i landet. Landsbyrådet for Herskind, Skivholme og Herskind Hede er gået skridtet videre og har suppleret de »flyvende« storke med to »stationære« storke, der er placeret ved OK-tanken midt i Herskind og holder styr på antallet af nyfødte piger og drenge i området siden årsskiftet.

Kvinden, der holder styr på storkeflokken i Herskind, Skivholme og Herskind Hede, er jordemoderstuderende Christina Sejer Stylsvig. Når hun får besked om et nyfødt barn i området, pakker hun en storkepose, tager en stork under armen og begiver sig afsted til familien, der netop har oplevet en familieforøgelse.

Storke spreder glæde

»Jeg er så begejstret for ideen med storkene. Jeg har været storkemor helt fra starten i 2022, og mit indtryk er, at folk her i Herskind er lige så begejstrede for storkene, som jeg er. Der bliver fulgt godt med i, hvem der nu har fået en lille baby, og hvor mange små drenge og piger der er kommet til verden i år. Og dem, der får besøg af storken, bliver bare så glade og rørt. Det betyder virkelig meget at opleve, at man er en del af et fællesskab, og at det fællesskab tænker på en nu, hvor man har fået sin baby,« fortæller hun smilende.

Hun var da heller ikke et øjeblik i tvivl, da landsbyrådet spurgte hende, om hun ville være storkemor.

»Jeg havde lige søgt ind på jordemoderuddannelsen og var ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg gerne ville være storkemor. Det var bare så oplagt. Det er en stor ære at være med til at gøre en forskel og ændre verden til det bedre, om ikke andet så i hvert fald her, hvor vi bor. Vi bombarderes med negative nyheder fra hele verden og glemmer nemt alt det gode, der sker helt tæt på os. En lille ny verdensborger er en positiv nyhed og gør folk glade.«

Ideen til barselsstorkene kom fra landsbyrådets formand, Anna Margrethe Kristensen, og de blev skåret ud i træ af en af Christinas ældre naboer, Aage Knudsen. Derfor blev de første to storke døbt Anna og Aage. Siden er storkene Emma og Storky kommet til.

Fyldte storkeposer

Selvom Christina er tilflytter til området, har hun altid gjort meget ud af at være en del af fællesskabet.

»Jeg er nok bare sådan af natur, at jeg ikke kan finde ud af at sidde inde bag husets fire vægge. Jeg kan slet ikke lade være med at engagere mig. Jeg er rigtig glad for landsbyfællesskabet – det er en del af det, der gør det til så god en oplevelse at bo netop her. Det betyder rigtig meget for mig, at jeg kender de folk, jeg møder i byen, og at vi hilser på hinanden. At jeg ved, at jeg har gode naboer, og at vi hjælper hinanden, når der er behov for det.«

Ud over at være storkemor er Christina også med i brugsens bestyrelse og derfor ofte i kontakt med uddeleren. Da han hørte, at Christina var blevet storkemor, kom han til hende med en god ide.

»Vores rigtig søde brugsuddeler spurgte mig, om ikke det var en ide med en storkepose til de barslende med en masse gode sager i, som man har brug for, lige når man har fået en nyfødt med hjem. Det ville brugsen nemlig gerne sponsere. I fællesskab fandt vi ud af, hvad der skulle være i poserne,« forklarer Christina.

Storkeposen indeholder blandt andet bleer, bleposer, ammeindlæg, håndsprit, klude til at tørre babyen med og zinksalve.

»Der er også en æske chokolade til forældrene og en grødblanding. Folk kontakter enten mig eller landsbyrådet, når de har født, og så kommer jeg forbi med storken og en storkepose. Nogle gange kigger jeg indenfor, men for det meste stiller jeg storken op ved hækken og sætter posen ved hoveddøren, så familien kan hente den ind, når det passer dem. Jeg vil ikke forstyrre og absolut ikke trænge mig på. Det er vigtigt for mig, at ingen føler et pres for at skulle invitere indenfor og vise den nyfødte frem. Når man lige har fået et barn, har man brug for ro og hvile.«

Et vartegn for området

Som regel har en familie besøg af storken i omkring 14 dage. Derefter kommer Christina og henter den igen.

»Jeg prøver at forventningsafstemme med forældrene. Nogle er helt klar til at sige farvel til storken efter 14 dage, andre vil gerne have den stående lidt længere. Og nogle gange har jeg selv så travlt, at storkene får lov at blive lidt længere. En enkelt gang glemte jeg alt om en stork, og opdagede pludselig på vej forbi, at der stod en stork i en indkørsel. Den måtte jeg hellere se at få med mig hjem,« griner hun.

Ifølge Christina er storkene godt på vej til at blive et vartegn for området.

»Os, der bor her, ved jo godt, hvor fantastisk dejligt et område det er at vokse op i. Vi har et helt utrolig godt fællesskab. Jeg er så taknemlig for alt det, der gøres for mine børn her i området. Til spejder. I boldklubben. Når folk stiller op og ordner legepladsen – jeg føler virkelig, at folk træder til på alle mulige måder og hjælper med det, de nu lige har at byde ind med. Og storkene er blevet en del af det varemærke.«