Hyldest til friheden: Dansende Ebba sendte modstandsfolk i aktion

Hun dansede med dem alle, en efter en, og hviskede dem i øret. Nogen troede, at hun bare var ude på at score mændene. Men både hun og de vidste, at de dansede med livet som indsats. Hun sendte dem på opgaver for modstandsbevægelsen.

Stemningen i Ebba Hjortshøj Rasmussens stue var helt fortættet, da hun i et interview fortalte om de farefulde begivenheder for 70 år siden under Nazi-Tysklands besættelse af Danmark.

Filmen En Dans for livet, der tidligere har været vist på DR og allerede er set af 270.000 danskere, fortæller historien om Ebba Hjortshøj Rasmussen, der som ung kvinde deltog aktivt i modstandskampen under Anden Verdenskrig i Randers.

Hyldest til friheden

Filmen er skabt i Randers og instrueret af søskendeparret Jonas og Sofie Rødtnes Markussen.

Søndag 4. maj 2025, klokken 10-12 arrangerer Underværket, Nordisk Film Biografer Randers og filmselskabet Arusia Film en velgørenhedsvisning af dokumentarfilmen på 80-årsdagen for Danmarks befrielse.

Det er en hyldest til friheden og dem, der kæmpede for den.

»Folk troede, jeg var løs på tråden, hvis du ved hvad det betyder?« griner Ebba Hjortshøj Rasmussen. Hun fniser lidt over udtrykket. »Jeg kom jo også omme fra Nygade, et kvarter for småfolk. Det var et kvarter, hvor vi kom hinanden ved. Der boede også ludere og alfonser, men de var rigtigt gode ved os unge mennesker.«

Ebba Hjortshøj Rasmussen var kurér for A/S Gruppen, en sabotagegruppe i Randers. Hun skulle rundt med beskeder, finde logi til sabotører, smugle våben og smile til de tyske soldater, så de ikke blev nysgerrige og kontrollerede hendes cykelkurv.

Gruppen modtog våben, lavede sabotage af både fabrikker og jernbaner samt likvideringer. Storebror Aksel Sørensen var leder af A/S Gruppen i Randers 1943-44. Ebba Hjortshøj Rasmussen var kun 16-17 år dengang. I dag bor hun i sin lejlighed i Randers.

Modstand før besættelsen

Før Danmark blev besat, hændte det, at familien fik besøg af mennesker, der talte tysk. Så beordrede moderen, at der skulle spares på frikadellerne.

»Det var flygtninge. Det var jøder, og det var kommunister. Og de skulle have et måltid mad, før de skulle videre. Det var illegale flygtninge, og hvis politiet opdagede det, så havde min mor jo altså fået bøvl,« siger Ebba Hjortshøj Rasmussen i interviewet.

Flygtningene fik lov at overnatte på divanen i stuen, og hele familien rykkede ind i soveværelset. Mor og syv søskende. Faderen sejlede som søfyrbøder.

»Hvis vi fortalte andre, at så slemt så det ud i Tyskland, troede de ikke på det! Så svarede folk, at det bare var, fordi vi var kommunister, og at vi ikke kunne lide nazisterne. Sådan var det dengang,« konstaterer Ebba Hjortshøj Rasmussen tørt.

Ebba Hjortshøj Rasmussen og hendes brødre sad ikke med hænderne i skødet. Deres modstand var i gang i Randers allerede før besættelsen og generede nazisterne, når de holdt møde.

Mange børn?

Efter realskolen i 1941 kom Ebba Hjortshøj Rasmussen i lære som butiksassistent hos slagter Jørgensen. I forretningen modtog hun beskeder over telefonen, som hun bare skulle give videre til sin bror. I telefonen blev der sagt: »Din tante har fået et hold tvillinger« eller »Det blev en dreng«. Ebba Hjortshøj Rasmussen ønskede »Tillykke med familieforøgelsen«.

Beskeden gav hun videre til Aksel, uden at ane hvad det betød. Nu var hun kurér.

Slagter Jørgensen spurgte undrende til alle de børn, hendes familie fik, men Ebba Hjortshøj Rasmussen havde et kvikt svar: »Ved De hvad, Hr. Jørgensen. Det er nok på grund af mørkelægningen!«

Al overskud fra visningen vil gå til velgørenhedsorganisationen Røde Kors, som den nu 98-årige Ebba selv har valgt at donere pengene til.

Arrangementet foregår i Nordisk Film Biografer Randers (Thors Bakke 2, 8900 Randers). Læs mere på www.undervaerket.dk