Fortsæt til indhold

Stor madfestival kommer til Aarhus for første gang - se programmet her

Forandring af madsystemet er i fokus, når Madland Festival kommer til Aarhus.

Kultur og byliv

Madland Festival kommer 2.-3. maj til Aarhus for første gang. Her vil festivalen invitere til gårdbesøg, samtaler, fællesspisning, fredagsbar og forårsmarked i og omkring Aarhus.

Festivalen, der fem gange før har fundet sted i København, sætter fokus på blandt andre jordbrugere, kokke, iværksættere, madhandlere og madfolk, der tager »aktiv stilling til deres ansvar og ageren i forhold til, at den mad, vi spiser.«

»Det madsystem, vi har lige nu, står for en stor del af de negative effekter på sundhed, klima og miljø,« siger stifter og programdirektør for Madland Festival, Marie Sainabou Jeng, og fortsætter»

»Vi glæder os helt vildt til, at festivalen kommer til Aarhus, for i og rundt om i Aarhus er der en række frontløbere og rollemodeller, der hver dag arbejder med løsninger for et bedre madsystem., og det er vigtigt, at borgerne i Aarhus for øje på dem og støtter dem, for vi ved, at mange borgere gerne vil spise og handle anderledes.«

Som festivalgæst kan man blandt møde, spise og spørge ved:

  • Jordbrugere: Høsteriet, Andelsgaarde, Peters Gartneri, Sommergrønt
  • Madhandlere: REKO Aarhus
  • Spisesteder: Capo, Café Mellemfolk
  • Producenter og bager: Æblefald, Pissego Øl, Blød & Sprød,
  • Fællesskaber: Den Økologiske Ungdomsbevægelse, Bondelauget, The Garden Studio
  • Foreninger og aktivister: Mellemfolkeligt Samvirke
Når Madland Festival kommer til Aarhus, kan man blandt mange andre møde festivalens medstifter og programdirektør, Marie Sainabou Jeng. Arkivfoto: Mette Ovgaard

Fredag 2. maj udgiver Madland desuden guiden Handl lokalt Aarhus! Guiden tæller 80 aktører, og den giver aarhusianerne handlemuligheder for at tage del i en »samfundsansvarlig forandring af madsystemet« Guiden kortlægger madsystembrydere, som det hedder sig, i og omkring Aarhus. Guiden findes både fysisk og digitalt, og lanceringen af den sker med taler og samtaler på DOKK1.

Du følge med i lanceringen af programmet for Madland Festival 2025 på madland.dk.