Fortsæt til indhold

Han fuckr med dn hjerne – her tester han sit nye show

Kendt hypnotisør, illusionist og psykologisk manipulator er klar på at fortrylle sit publikum.

Kultur og byliv
csj

»Der er så vildt, det han kan – både dybt fascinerende, uforståeligt og nogle gange også lidt skræmmende,« sådan beskriver Kulturhuset Inside den person, som 10. juni gæster stedet.

Der er tale om Jan Hellesøe. Han er hypnotisør, illusionist, psykologisk manipulator og kendt fra DR-programmerne ’Fuckr med dn hjerne’ og ’I hjernen på stjernen’.

»Vi er svært begejstrede for at kunne sige, at han nu kommer til Hammel for at teste sit nye show,« skriver kulturhuset videre og fortsætter:

»Selv om han med sine enestående evner ud i psykologisk manipulation kan gøre mange af os decideret bange, så vil han altid kun sit publikum det bedste. Det bliver både utroligt underholdende og oplysende, og undervejs kommer vi til at lære en hel masse om os selv og vores sind. Mon ikke også vi får et nyt blik på vores medmennesker og verden omkring os?«

Arrangementet finder sted fra klokken 20.00-22.00.