Natteravnene får en håndsrækning, men: »Der mangler opbakning fra forældrene fra 7. og 8. klasserne«
Sponsorkroner gør det muligt for lokale Natteravne at sørge for, at de unge kan feste trygt i aften- og nattetimerne.
Mange lokale vælger at støtte de lokale Natteravne i Ry, når de tanker benzin hos OK. Det har nu resulteret i en sponsorcheck på 26.000 kroner.
Pengene gør det muligt for de lokale Natteravne at sørge for et trygt ungemiljø i aften- og nattetimerne.
Forældrene til de unge i 7. og 8. klasserne er stærkt underrepræsenterede. Vi vil meget gerne have flere af disse forældre til at melde sig for at sikre Natteravnenes fremtid i RyLars Janke, formand, Natteravnene i Ry
»Vi er i øjeblikket 72 aktive Natteravne i Ry. Det er mange, men forældrene til de unge i 7. og 8. klasserne er stærkt underrepræsenterede. Vi vil meget gerne have flere af disse forældre til at melde sig for at sikre Natteravnenes fremtid i Ry,« oplyser formand for natteravnene i Ry, Lars Janke, i en pressemeddelelse.
Han forklarer, at det nuværende store antal aktive gør, at Natteravnene i Ry har kræfter til at tage med byens unge til Aarhus, når der er Fed Fredag i Tivoli Friheden.
»Det er en ekstra mulighed for at skabe tryghed for de unge, der gerne vil til koncert i Aarhus, men også gerne have nogle kendte voksne indenfor rækkevidde.«
Ry er dog Natteravnenes hjemmebane, og fredag den 9. maj starter de op med deres sædvanlige, velkendte vandringer Ry.
»Og de fortsætter, så længe de unge fester udendørs,« understreger Lars Janke.
OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke eller lade på deres OK-kort eller OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet eller appen til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit, når de tanker brændstof eller lader deres elbiler.