Fortsæt til indhold

Nyt, kendt og internationalt: Smukfest føjer flere kunstnere til programmet

Smukfest er klar til flere navne til årets festival i Bøgeskoven.

Kultur og byliv

Forberedelserne til årets fem antidagligdage i Bøgeskoven er i fuld gang. Løbende bliver navne føjet til årets plakat, og nu er Smukfest endnu en gang klar med en række kunstnere, der indtager skoven i løbet af festivalen.

I denne omgang er det Annika, Anton Westerlin, Benjamin Ingrosso, JOSVA, Jude York, Noah Carter, Medina og Svea S.

»Det har været helt utroligt at se Annikas triumf i 2025, efter hun spillede et af sine første festivaljobs hos os sidste sommer. Aldrig har vi haft så stor en crowd på Live Camp, så i år får hun selvfølgelig en af de store sccener på Smukfest. Medina, en af dansk pops største dronninger, er vi også begejstrede for at se tilbage i bøgeskoven - hun står højt på mange gæsters ønskesedde, når vi spørger,« lyder det fra musikchef Mikkel Xavier i en pressemeddelelse fra Smukfest.

Men vi er ikke kun i det danske i dagens offentliggørelse af navne.

»Vi har også internationale acts med i dag – Benjamin Ingrosse og Jude York,« fortsætter musikchefen, der også viser begejstring for denne uges offentliggørelse af tre kunstnere fra SPOT.

Tidligere på ugen præsenterede festivalen nemlig Karoline Funder, Kayak og Søn fra SPOT Festival.

»Og så repræsenterer denne uges offentliggørelser stærke, nye navne på den danske scene. Tak for altid god inspiration på SPOT Festival sidste weekend. Det har først til tre bookinger af henholdsvis Karoline Funder, Kayak og Søn, som er klar til at spille bøgeskoven op i august,« slutter Mikkel Xavier.

Det foreløbige line-up med mere end 120 navne til årets Smukfest findes på festivalens hjemmeside. Festivalen oplyser, at spilleplanen med tid og sted ligger klar på hjemmesiden mandag den 12. maj.

Smukfest finder sted fra 3. til 10. august.