Fortsæt til indhold

Kæde fejrer to gange åbningsfest samme dag

Jem og Fix udvider med ti nye butikker i Østjylland - den ene med kædens nye drive-in koncept.

Kultur og byliv
bo

Byggemarkedskæden Jem og Fix kan fejre ikke mindre end to gange åbningsfest i det østjyske søndag 18. maj. Her åbner både en ny butik på Maglehøjvej 1 i Ry og en på Jenny Hempels Vej 1 i Hørning. Det oplyser kæden i en pressemeddelelse.

Butikscheferne Jesper i Ry og Alexander i Hørning står klar med deres teams til at byde velkommen til de lokale fix-det-selv-folk.

»Vi glæder os til at se kunderne og vise dem de nye butikker. Hylderne bliver fyldt op med varer til lavpris, og åbningsfesten fortsætter hele ugen,« fortæller de to butikschefer.

»Med åbningen af butikkerne i Ry og Hørning kommer vi endnu tættere på vores kunder, og det er en del af vores strategiske plan om at være lokalt forankrede. Vi har nu 138 butikker i Danmark, og vi er bestemt ikke færdige med at udrulle nye butikker – der er plads til endnu flere,« lyder det fra kædens salgs- og indkøbsdirektør, Peter Nyboe.

Den nye butik i Hørning er med drive-in, der gør det muligt at handle tunge og svært håndterbare varer direkte i bagagerummet eller traileren.

Her lyder rådet blot at følge skiltningen, når man ankommer til butikken. Der er afmærket, hvor man kan parkere og læsse sine varer. Det er også muligt at supplere med varer inde fra butikken, da der er indgang til butikken fra drive-in området.

»Butikken i Hørning er med vores nyeste butikskoncept, drive-in, som indebærer, at man nu kan køre helt ind i vores udendørs arealer, når man skal foretage sine indkøb,« forklarer Peter Nyboe.