Her går det virkelig godt: Vælter sig i medlemmer

Sådan en helt almindelig torsdag aften, hvor frikadellerne simrer på komfuret og kartoffelvandet koger op til kanten af gryden, fyldes Houlbjerg Stadion med fodboldglade drenge og piger.

Andre steder i området har klubberne svært ved at trække børnene ud på de grønne fodboldbaner, men det er ikke noget, man mærker her på Houlbjerg stadion.

På U11 holdet, som i virkeligheden består af spillere fra både U9, U10 og U11, dyster 13 drenge og piger fordelt på to hold om sejren i dagens træningskamp. Tacklinger, grin og jubel flyver over græstæppet, mens træner Jonas Sloth vejleder børnene.

»Vi er faktisk 20 på holdet, men vi er ramt af noget sygdom for tiden, så der har været nogle afbud i dag,« fortæller Jonas Sloth, der udover at være træner for holdet også er far til en af spillerne, og så er han også formand for Houlbjerg/Laurbjerg IF. En forening der har mere end 200 medlemmer og på fodboldsiden har rundet 180 medlemmer.

»Vi har rigtig mange gode frivillige i klubben. Det gælder både bestyrelse, trænere og forældre, som alle byder ind med det, de kan. Det skaber et rigtig godt sammenhold,« siger Jonas Sloth, mens spillerne er ved at rydde op efter dagens træning.

Under oprydningen viser det sig, at der mangler en bold. Alle spillere går på jagt efter den. En træner fra et af de andre hold kommer over. Han har fundet den manglende bold.

»Min storebror har fundet bolden,« råber en af spillerne.

»Ja og så er det jo familier, der spiller her i klubben. Far spiller senior, storebror træner et hold og lillebror spiller på U11,« forklarer Jonas Sloth og griner.

Det handler om sammenhænge

Egentlig er det lidt af en tilfældighed, at det lige er Jonas Sloth, der står og træner U11 holdet. Og så alligevel er det nok slet ikke så mærkeligt endda.

For Jonas er en af den slags mennesker, der har det med at række hånden op, når der skal vælges forældre til bestyrelser og frivilligt arbejde.

»Jeg havde egentlig besluttet, at nu skulle jeg bare være far, men da min yngste søn skulle til sin første træning, kunne træneren ikke. Så kunne jeg da godt lige tage den træning. Men greb det om sig, og nu er jeg altså træner og formand for foreningen,« lyder det fra manden med de mange kasketter.

Siden han tiltrådte som formand, har han sammen med resten af bestyrelsen og de mange forældre forsøgt at gøre klubben attraktiv. Det sker blandt andet ved, holdene fra U11 og op har navne på deres spillertøj.

»Det er bare sådan en lille ting, som gør det lidt ekstra lækkert for spillerne at spille her. Og så hænger det godt sammen på den måde, at det er forældres virksomheder, der sponsorerer tøjet,« siger han.

Og når man går en tur på Houlbjerg stadion sådan en torsdag aften omkring spisetid, får man hurtigt et indtryk af sammenhold og sammenhænge.

»Det har været vigtigt for os at skabe sammenhænge. Man kan sige, at vi bygger videre på det sammenhold, der er på skolen, som er en lille skole, hvor alle kender hinanden. Vi bruger for eksempel nogle gange spillere fra U12 som hjælpetrænere her på holdet. På den måde kan de snuse til det at være træner, og det gør forhåbentligt, at de også ønsker at være frivillige i klubben, når de bliver ældre,« fortæller Jonas Sloth.