Nyt tattoo-studie åbner snart: Avisens journalist tog chancen og lagde sig på briksen
31. maj slår Kristian Ravn-Ellestad dørene op til Ebeltoft Tattoo, som tilbyder en anderledes oplevelse. Det siger han i hvert fald selv, så avisens journalist besluttede sig for at teste påstanden på egen krop.
»Fortæl historien om, hvordan du fik din tatovering,« siger Kristian Ravn-Ellestad, da jeg lægger mig på briksen.
Det tager ikke mange sekunder at opdage, at sådan arbejder han som tatovør.
Tatoveringskunsten er måske i virkeligheden mere et middel end et mål for ham, for selv om han elsker den kreative proces og nemt opsluges af den, så er det dét at komme under huden på folk, der rykker mest.
Så jeg fortæller min historie om et øjebliks kådhed på Sunset Boulevard i Los Angeles i 1996, der resulterede i en venindetatovering på anklen. Hun fik en sol, jeg fik en solsikke.
Ikke særlig opfindsomt, men heller ikke et motiv, man decideret fortryder.
Det forsigtige valg har forfulgt mig lige siden, dog ikke uden at tage farve af tidens tand.
Da jeg kontakter Kristian Ravn-Ellestad for at spørge, om vi skal skrive om hans nye tattoo-studie i Ebeltoft, er motivet blevet så utydeligt, at de færreste ville kunne se, hvilken form for botanik der er tale om.
Måske er det derfor, jeg hører mig selv sige »ja«, da han helt uden for nummer foreslår, at jeg selv lægger mig på briksen.
»Jeg betaler selvfølgelig for den, og jeg skal altså ikke have noget vildt,« siger jeg og er åbenbart lige så forsigtig som dengang i ’96.
»Jeg skal bare have optegnet en gammel blomst.«
Og nu ligger jeg så der og overvejer, hvad i alverden jeg har rodet mig ud i.
Transformative tattoos
Han har sat musik på fra 90’erne for at ramme stemningen, og få minutter efter blander lyden sig med den karakteristiske summen af nålen, der rytmisk borer sig ned i min hud igen og igen.
Av for h... tænker jeg, imens han siger noget filosofisk om, at øjeblikket er godt til at undersøge, hvordan man er i smerten.
»Livet rummer smerter, den kan man ikke undslippe, men hvis man lærer at være med den, så kan alt lade sig gøre.«
Jeg kigger mig omkring.
Lokalet, vi befinder os i, er et tidligere kontor i en gammel fabrik, der i dag i Ebeltoft går under navnet Grobund.
Det er her, de mere alternative mennesker hænger ud med drømmene om at bygge en landsby af tiny houses, så jeg frygtede egentlig, at jeg skulle ligge i noget byggerod af træ på en palle, men det er langt fra tilfældet.
Rummet er nydeligt, virkelig hyggeligt, professionelt indrettet og er selvfølgelig godkendt af myndighederne som tatoverings-studie.
Kristian Ravn-Ellestad fortæller, at lokalet er hans fars gamle atelier. Hans far, som døde for godt et år siden, og som han savner hver eneste dag.
»Han sad i den der lænestol og hørte de plader, der står deroppe, når han ikke malede. Jeg anede ikke, at døden kunne puste så meget liv i minder,« siger han og krænger selv en del af det, der ligger under huden ud, præcis som han håber, hans kunder får lyst til at gøre, når de skal tatoveres.
»Altså, det behøver man jo ikke,« siger han og griner.
»Man må også bare gerne komme og bare have det hyggeligt og sjovt. Men jeg bliver aldrig sådan en, der bare putter et par hørebøffer på og så tatoverer bzz-bzz og så slut. Jeg synes, at hele processen omkring at få og give en tatovering er en transformativ oplevelse.«
Farverig baggrund
Interessen for det kreative har han også fra sin far, og Kristian Ravn-Ellestad, som i dag er 45 år, har tegnet fra han var helt lille.
»Jeg har aldrig tænkt på, at jeg kunne tjene penge på det, men det er altså planen nu.«
Som tatovør arbejder han med teknikker fra klassisk tegning og maleri, inspireret af blyant, akvarel og akryl, og trækker på sin baggrund som billedkunstner og grafisk designer.
»I praksis starter jeg ofte med linjer som løse blyantstreger, arbejder lag-på-lag som i akvarel og skaber teksturer inspireret af penselteknik,« fortæller han.
Han blander også selv sine farver fra bunden.
»Det, der adskiller mig fra mange i branchen, er, udover den kunstneriske tilgang, at jeg tager mig tid til hver kunde: Jeg tager kun 1 kunde om dagen og bruger tid på at tænke i form, bevægelse og balance. Ikke kun på motivet, men i hvordan tatoveringen spiller sammen med kroppen.«
Han har prøvet lid af hvert. Læst samfundsvidenskab på universitetet, arbejdet med projektledelse og byfornyelse, videokunst, dyrket kaffe og drevet et hotel i Guatemala og kørt Europa tyndt i en autocamper.
I 2017 blev han forelsket i ideen om Grobund og flyttede til Ebeltoft.
Et par år senere var det så kunsten at tatovere, der fik hans opmærksomhed.
»En af mine venner vidste, at jeg kunne tegne og meget ofte gjorde det, og han spurgte, om jeg ikke ville tatovere ham. Jeg sagde først nej, men da han tilbød at købe alt udstyret, så jeg kunne øve mig på ham, så sagde jeg ja.«
Siden har han taget en række relevante kurser, dygtiggjort sig, og 31. maj slår han officielt dørene op til Tattoo Ebeltoft.
»Der bliver live-tatovering, vinyler på anlægget, kolde drikkevarer og sommervibes,« siger han lokkende, mens han blander den grønne farve.
Nogle minutter efter er pinslerne på briksen overstået.
Den lille solsikke har fået nyt liv, og selv om motivet er så uambitiøst som kun en opfrisket 90’er-blomst kan være, så står det alligevel rimeligt klart: Når nålen går i gang, kan man ikke gemme sig – og måske er det netop pointen.