Fortsæt til indhold

Sådan springer du køen over til Blå Sol

Det kræver dog, at du har tid til at svinge forbi midtbyen.

Kultur og byliv
ceb

Har du købt billet til Blå Sol-festivalen, der løber af stablen på Nordre Fælled 7. juni? Og hader du at vente og stå i kø?

Så skal du måske læse med her.

Fra 30. maj og en uge frem kan du få dit armbånd på før tid, hvis du tager din billet med ind i Sparekassen Danmarks filial på Østervold i Randers.

Muligheden bliver skudt i gang klokken 16 den dag med en lille fest i forbindelse med Open By Night.

Og nu til, hvorfor det kan være en fordel.

Hvis du allerede har dit armbånd på, når du ankommer til festivalpladsen pinselørdag, kommer du nemlig i den hurtige kø, hvor det hele går lidt mere tjept, fordi armbånd-delen er overstået.

Sparekassen Danmark har faktisk også en bod inde på festivalpladsen, der kommer til at hedde Kassen. Her er det dog ikke armbånd, der bliver udleveret. Her kan du i stedet få fingre i et pre-paid-kort, som du kan sætte kontanter ind på.