Med Signe får man svesken på (bar)disken: Nu rykker hun ind på John's

En ung kvinde takker af, og en anden ung kvinde tager over.

Det er virkeligheden for John’s Bodega i Hammel, når kalenderen skifter fra juni til juli.

Julie Fjellerad Casper har valgt at stoppe som forpagter på værtshuset efter to år og otte måneder på posten.

Det fik 30-årige Signe Ulfkotte nys om gennem bodegaens ejer, Dorte Mikkelsen.

»Min veninde sagde, at jeg nok lige skulle ringe til Dorte, fordi hun havde noget, hun gerne ville tale med mig om. Jeg kender Dorte fra ”gamle dage”, og faktisk spurgte hun mig allerede for nogle år siden, om jeg ville være forpagter. Dengang takkede jeg dog nej,« fortæller Signe Ulfkotte.

Men nu er tiden »helt rigtig«, siger den tidligere Hammel-pige, som fortæller, at det er et stort ønske, der nu går i opfyldelse:

»Det begyndte som en teenagedrøm. Helt tilbage fra 16-17-års-alderen har jeg gerne villet have mit eget værtshus,« siger hun og fortsætter:

»Jeg har altid godt kunnet lide værtshuse, fordi der er plads til alle, og det bliver en form for lille familie. Mange har fordomme om folk, som går på værtshus – og nogle ser skævt til dem. Det har jeg aldrig gjort. Jeg er opdraget til ikke at gøre forskel på folk og at huske på, at der er en historie bag alle mennesker.«

Hammel-pige ”vender hjem”

Signe Ulfkotte er opvokset i Hammel.

Hun gik på Skovvangskolen som barn og var dengang ofte med forældrene på John’s Bodega eller værtshuset Marsk Stig.

»Det var jo en lidt anden tid dengang,« siger hun med et glimt i øjet og tilføjer hurtigt:

»Så fik mine forældre en enkelt øl, mens min barndomsveninde og jeg fik en sodavand. Så altså, man kan jo sige, at jeg altid er kommet i værtshusmiljøet.«

Som ung nåede Signe Ulfkotte ikke rigtigt at benytte John’s, som stedet jo bare hedder i daglig tale. Hun flyttede nemlig til Bjerringbro, da hun fyldte 18 år.

Nogenlunde samtidig begyndte hun at arbejde på Langå Kro, som også var et værtshus, samt på Bodega No. 1 i Bjerringbro. Begge steder arbejdede hun i fem år.

Herefter gik turen til Tyskland, hvor Signe Ulfkotte faktisk er født. Her tog hun en uddannelse som ”hotelfachfrau”. Det er en allround hoteluddannelse.

Siden fik hun flere job som receptionist, tjener og på værtshus.

En arbejdshest

Det er første gang Signe Ulfkotte bliver selvstændig.

»Jeg har lige fået mit cvr-nummer. Det er meget stort for sådan en som mig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver hårdt, men nu er jeg jo en arbejdshest, så det skal nok gå. Jeg har altid arbejdet meget – det har jeg det bedst med – så det bliver overhovedet ikke noget problem. Jeg går jo også meget op i mit fag,« siger hun med smil i stemmen og fortsætter:

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg sagtens kan klare det her. Jeg synes jo, at jeg er god til det, jeg gør. Jeg er god til at koordinere og have flere bolde i luften. Jeg er god til at snakke med folk og er lidt rap i replikken – det skal der være plads til, så længe vi behandler hinanden med respekt.«

Sidstnævnte er vigtigt, fortæller den kommende bodega-forpagter:

»Der bliver nultolerance overfor at være ubehøvlet mod mig og mit personale. Man skal opføre sig ordentligt. Er man modbydelig, bliver der sat en stopper for det. Jeg kan sagtens sige fra og er ikke bange for at sige min mening.«

Kan man forvente, at du kommer og laver en masse om?

»Jeg er selv fan af brune værtshuse med træ og hyggelige kroge, så jeg kunne godt finde på at male lidt derinde, men kun for at få John’s tilbage til at se ud som et værtshus. Det skal ikke ligne et diskotek. Det er et værtshus, og det skal det blive ved med at være.«