Kong Frederik svingede spaden for demokratiet: Plantede »Kongeegen« på Himmelbjerget

Det blev en drivende våd ankomst, kong Frederik fredag formiddag fik, da han ankom til havnen i Ry for at deltage i fejringen af Himmelbjergtårnets 150 års fødselsdag.

Peter Busck, formand for Tårnkomiteen, tog sammen med bestyrelsesmedlem Lars Brunsø imod regenten i Ry i silende regn, hvorefter kongen sammen med udvalgte gæster, heriblandt Tårnkomiteen, borgmester Frands Fischer og Skanderborg Byråd, samt Silkeborgs borgmester Helle Gade, sejlede med hjuldamperen Hjejlen til det tidligere Hotel Juelsø ved foden af Himmelbjerget.

Herfra ventede en lidt strabadserende tur op til Himmelbjergtårnet - 147 højdemeter - men kongen satte det lange ben foran og nåede toppen i god tid forud for det planlagte program.

Sammen med Tårnkomiteens formand besigtigede kong Frederik tårnet, hvorfra han vinkede til de fremmødte mennesker.

Solen vandt omsider over regnskyerne, da kongen nåede ned til festpladsen på Himmelbjerget, hvor omkring 2000 stod klar til at tage imod ham. Efter Peter Buscks velkomsttale og borgmester Frands Fischers fødselsdagstale måtte kong Frederik i aktion og hjælpe med at plante »Kongeegen«. Herefter forlod kongen festpladsen godt 40 minutter tidligere end beregnet.

Blandt de byrødder, der tog turen med Hjejlen sammen med kongen, var de radikales Anne Heeager.

»Det er en glædelig fejring i dag af vores demokrati i forlængelse af grundslovsfesterne i går, og det er rigtig dejligt at have en konge, der ved at komme her i dag og fejre Himmelbjergtårnet viser sin støtte til den måde, vi styrer vores land på,« fortæller hun.

»Det er dejligt, at kongen prioriterer at deltage i den slags begivenheder. Han er et varmt menneske og virker oprigtigt interesseret i at tale med folk.«

Også borgmester Frands Fischer lægger vægt på Himmelbjergtårnets betydning for det danske demokrati:

»Tårnet rummer en vigtig historie om vores demokrati, som er værd at markere. Det blev jo rejst som minde over kong Frederik den Syvende, »som gav danskerne Grundloven« i 1849 – men det var for at markere en utilfredshed med indskrænkning af valgretten, der kom efterfølgende. På den måde er tårnet jo symbol på noget større – frihed, folkestyre og fællesskab. Det er jo også noget, man mærker under de mange folkemøder og grundlovsfester, som har været holdt gennem årene,« siger han.

Vartegn for det danske demokrati

Himmelbjergtårnet er ikke, som nogen måske tror, blot et udsigtstårn, men et historisk vartegn med stor folkelig betydning. Tårnet blev rejst i protest under den dramatiske kamp for demokrati i 1860’ernes Danmark, hvor mange stadig anså ordet demokrati for at være et skældsord.

Da den danske forfatning i 1864 blev ændret, og Rigsdagen et par år senere besluttede at indskrænke valgretten til Landstinget, svarede det reelt til, at der blev indført godsejerstyre i Danmark. Det førte til folkelige protester over hele landet, også på grundlovsmøderne på Himmelbjerget.

På mødet i 1867 foreslog Michael Drewsen, at man skulle rejse et mindesmærke for kong Frederik den Syvende, som havde givet folket Grundloven i 1849. På den måde kunne man vise sin utilfredshed med den nye Grundlov fra 1866.

Forslaget førte til oprettelsen af Tårnkomiteen, der havde ansvaret for at samle penge ind til at opføre tårnet. Efter syv år var pengene i hus, og man kunne begynde opførelsen af det 25 meter høje tårn, der var klar til indvielse 6. juni 1875.