Aarhus i festhumør: Sankthansfejring, gratis oplevelser på Dokk1 og ny pastabar i midtbyen
Oplev LiteratureXchange, imponerende klimakunst i Universitetsparken og fødselsdagsfest på Dokk1. Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev ‘5 minutter i weekend’ og få inspiration til dine næste oplevelser – hver uge.
Velkommen til ’5 minutter i weekend’
I denne uge giver vi dig et overblik over steder, du kan fejre sankthans i Aarhus, fødselsdagsfejring på Dokk1, Michelin-udmærkelse til Aarhus-restaurant. Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få andre kulturnyheder som:
- Ny pastabar slår dørene op - gratis pasta til de første
- Aarhusiansk museum får ny direktør
- Museum sætter fokus på teknologi og nye dilemmaer
- Nedlagt iskost er forvandet inden nedrivning
Her kan du fejre sankthans i Aarhus
På mandag, den 23. juni, er det igen tid til at byde midsommeren velkommen. Vi har samlet syv steder, hvor du og familien kan fejre sankthans i Aarhus. Om du er til ildshow, havudsigt, spejderliv eller snobrød i børnehøjde, så er der noget for dig.
Litteraturfestival er over os
Frem til på søndag afvikles litteraturfestivalen LiteratureXchange i Aarhus. Bibliotekerne i byen vil med et udpluk af bøger inspirere til at gå ind i det litterære univers. Man kan også møde nobelprisvindere, erfarne og nye forfattere fra Afrika, Bolivia og Brøndby Strand.
Dokk1 inviterer til fødselsdag og gratis oplevelser
I morgen, 20. juni, fejrer Dokk1 10-års fødselsdag. Det fejres med alt fra hatteteater for børn, kagebord og jazz, litterære oplevelser, paneldebatter eller forfattertalks. Gæsterne er i centrum, og alt er gratis. Læs mere her.
Frivillige aarhusianere laver kæmpedukker
Kæmpedukker af ulve, elefanter og rensdyr springer gennem Dokk1 og Universitetsparken i juli som en del af det internationale kunstprojekt The Herds. Bag står frivillige aarhusianere, masser af pap og visionen om, at man skal kunne mærke klimakrisen i kroppen.
Visionen med THE HERDS er at skabe en kropslig reaktion hos folk (....) Håbet er, at det her performanceteater med dyr, der flygter fra den måde vi behandler verden på, kan sætte nogle følelser i gang, som rent faktisk skaber handling.Andreas Thymann
Aarhus-restaurant får Michelin-udmærkelse
Restaurant ET i Mindegade har markeret sig med udmærkelsen Bib Gourmand, som er en anerkendelse, der gives til restauranter, der serverer god mad til rimelige priser. Læs mere om det her.