Fortsæt til indhold

Sommer-sjove oplevelser på museet hele ferien

Kultur og byliv
Museum Østjylland

Uanset om sommeren bliver varm eller våd, er der i hele skoleferien tørvejr og solskins-oplevelser for børn på Museum Østjylland. Museet i Kulturhuset slår nemlig dørene op for hyggelige, sjove og lærerige oplevelser for børn i alle aldre i skolernes sommerferie.

I år disker museet op med to nye tiltag for mindre børn, nemlig nye beboere i oldtidsudstillingen og en herlig legeby i kælderen. Lillefolket, der bor i revner og sprækker i oldtidsudstillingen, har nu fået selskab af flere små charmerende oldtids-maskotter, der er flyttet ind i den nye interaktive montre om Romerrigets mønter. I kælderen breder en hel by sig! En legeby for de mindste, som her kan lege isbutik, købmand, pølsevogn og – ikke mindst – Kulturhus hele sommeren! Skal legen være ekstra sjov, kan børn og deres voksne låne forskellige varer på Museum Østjylland.

Sommeren byder også på museumsoplevelser for de voksne, som på museet kan se den fascinerende fortælling om det trehjulede el-køretøj, ellerten, som i 1985 blev præsenteret som en verdensnyhed. I den populære udstilling bliver du blandt andet klogere på, hvorfor ellerten ikke blev et buldrende industrieventyr med udspring i Randers. Følg også udviklingshistorien fra den første prototype til den sidste producerede ellert fra 2017. Både børn og voksne er velkomne til at hoppe op i en af ellerterne og drømme sig ud på sommerens solfyldte landeveje.

Museum Østjylland på Stemannsgade 2 i Randers har sommerferieprogram ind til 10. august 2025, hver dag kl. 10 - 16 undtagen mandag. Der er gratis adgang