Fortsæt til indhold

Rap, pop og reggae fylder rådhuspark til EU-gadefest

I Rådhusparken er der åbent for alle interesserede til europæisk gadefest, hvor der vil være tre koncerter og

Kultur og byliv
ksa

Overtagelsen af Danmarks EU-formandskab markeres i Aarhus torsdag 3. juli, hvor statsministeren og den samlede danske regering tager imod Europa-Kommissionen med Ursula von der Leyen i spidsen. Kongeparret vil også være til stede.

Udover den officielle åbning vil Aarhus samme aften danne ramme om en offentlig markering af Danmarks overtagelse af EU-formandskabet. I Rådhusparken vil der være åbent for alle interesserede til europæisk gadefest, skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Programmet for gadefesten byder på tre gratis koncerter med henholdsvis rapperen Tessa, den aarhusianske sanger og sangskriver Østen og Aarhus-reggaebandet BliGlad.

Udover de tre koncerter kan man også opleve Reumertvindende forestilling RIPE BODY: RIP IT, debat med de danske europaparlamentarikere, åbningstale om det danske EU-formandskab ved europaminister Marie Bjerre, gratis langbordsmiddag, kor- og jazzkoncert.