Fortsæt til indhold

Manden bag Hr. Skæg sejrede ad helvede til og »ville være en motherfucker god bedemand«

Mikkel Lomborg fik at vide, at han ikke ville blive til noget. Det gjorde han i den grad, og berømmelsen kommer med en pris.

Kultur og byliv

Ramasjang-ikonet Hr. Skæg har fejret sit 15-års jubilæum i manegen hos Cirkus Summarum, der torsdag spiller i Aarrhus for sidste gangf i år.

Det betyder, at manden inde bag det lange skæg, 54-årige Mikkel Lomborg, har arbejdet hver sommer siden 2011, og at hans børn aldrig har prøvet at være på sommerferie andre steder end i Aarhus-området.

»For dem er vores årlige tur til Aarhus lidt som en all inclusive-rejse er det for andre. Min datter har snakket om, ”når vi skal til Aarhus” siden februar,« siger Mikkel Lomborg.

Han er far til 12-årige Anaya og bonusfar til 18-årige Shireen, som hans kone, Neeni Lomborg Rasool, har fra et tidligere forhold.

Som hans figur Hr. Skæg er det, er Mikkel Lomborg også let at begejstre, og han har et blødt punkt for Aarhus.

»Jeg elsker Aarhus betingelsesløst. Det har jeg gjort, siden jeg første gang kom til Aarhus for at besøge en pige, jeg var vanvittig forelsket i. Der var noget nærmest eventyrligt over udsigten, da jeg kom over med færgen, og solen strålede over Aarhus som en Gnags-sang. Jeg har været til og fra Aarhus en billiard gange siden, fordi jeg jo optræder med Hr. Skæg, og alle er altid søde i Aarhus, og alle kender Hr. Skæg,« siger Mikkel Lomborg.

»Jeg ved jo godt, at jeg har været med i Cirkus Summarum i mange år, men det føles lidt nyt hvert år, når vi mødes. Det er selvfølgelig det samme hold, men hvert år er det en ny instruktør og en ny historie, vi skal fortælle.« Foto: Morten Rygaard, Cirkus Summarum 2025

Kardinaldyd

Ifølge den 196 centimeter høje pædagoguddannede skuespiller og musiker bliver skellet mellem Mikkel Lomborg og Hr. Skæg mindre og mindre med årene.

»Han har måske lige 10 procent ekstra naivitet og begejstring. Hr. Skæg er én stor solskinsdag, mens Mikkel Lomborg har sine issues,« siger han.

Mikkel Lomborg er med egne ord ekstremt konfliktsky og en stor pleaser, og hans ubehag ved at sige nej har gennem livet været »lidt af et problem.«

»Så blev jeg til Hr. Skæg, og så blev det en kardinaldyd, at han skulle være konfliktsky, og så kunne jeg bruge det. Lige netop i årets Cirkus Summarum har Hr. Skæg faktisk en ufattelig skrøbelig bekendelse, og det er, at han besvimer, hvis han står i en konflikt. Han åbenbarer sit usynlige handicap,« siger Mikkel Lomborg og fortsætter:

»Konfliktskyhed findes, og jeg tror, at mange børn kender følelsen, og det er okay, og det skal der også være plads til. Jeg synes, Hr. Skæg har en mega vigtig mission i forhold til at vise børn, at de følelser, de har, er okay og helt normale.«

At Mikkel Lomborg skulle skabe en af landets mest afholdte figurer lå ikke umiddelbart i kortene. Han voksede op langt ude på landet på Stevns, hvor han, siger han, var meget ensom. Han følte ikke, at han passede ind, og han blev mobbet af de andre børn.

»Jeg tror, der blev sået en grundtvivl i mig i min barndom. Jeg havde enormt svært ved at finde nogen at spejle mig i. I stedet løb jeg rundt ude i naturen i døgndrift, fordi jeg ville være zoolog. Det var min helt store drøm, men den drøm måtte jeg sløjfe, for jeg var ikke en haj til matematik i skolen. Jeg fik tit at vide, at jeg ikke ville blive til noget,« siger Mikkel Lomborg.

Et ophold på Kastanievej Efterskole på Frederiksberg blev hans redning. Her blev han accepteret og oplevede, at de ting, han kunne, havde værdi.

»Jeg har den klassiske skræk for, at publikum vil opdage, at jeg ikke kan noget, og jeg mærker altid nogle sommerfugle i maven 10 minutter før en forestilling. Jeg frygter den dag, hvor jeg ikke mærker den kriller mere, for så tror jeg ikke, det er så sjovt at optræde, og det, tror jeg, ville kunne mærkes.« Arkivfoto: Agnete Schlichtkrull

Sejrede ad H til

De fleste (børn) kender Hr. Skæg fra tv-kanalen Ramasjang, men i dag lever Mikkel Lomborg primært af at lave liveshows.

»Jeg har haft det problem, at de tv-programmer, jeg fik lavet med Hr. Skæg, er så gode, at de stadig kan genudsendes. De virker stadig friske i dag. Man kan sige, at vi sejrede ad helvede til, for jeg har ikke lavet tv i de seneste syv-otte år, og det har været nogle hårde år. Jeg har været nødt til at rejse rigtig meget rundt med Hr. Skæg for at tjene til smørret på brødet,« siger han.

DR skal, siger Mikkel Lomborg, have en procentdel af det, han tjener på at lave et liveshow, for DR ejer Hr. Skæg. Der bliver passet godt på brandet, og Hr Skæg må fx ikke rime føl på øl, selvom få ord rimer på føl.

Til Mikkel Lomborgs store glæde fik han for nylig lov til at lave et spritnyt tv-program med Hr. Skæg.

»Det hedder Hr. Skægs store ordspil, og det er ikke blevet vist endnu, men jeg kan sige, at afsnittene kommer til at handle om bogstaver og ord, og jeg er pivstolt af programmet,« siger han.

»Nej, det er min far«

Mikkel Lomborg betaler gerne prisen for at være en kendis, men hans familie har ofret meget ved at være i følgeskab med Hr. Skæg, lyder det.

»Jeg ved ikke hvor mange gange, de har måttet vente tålmodigt, mens jeg snakkede med nogle børn. At dele sin far med andre børn var ikke mindst hårdt for min datter, dengang hun var lille. Hvis nogen sagde ”se, der er Hr. Skæg.,” råbte hun ”nej, det er min far!” Det skar lidt i hjertet, for jeg vidste, det var en kamp, hun ikke kunne vinde,« siger Mikkel Lomborg.

Hr. Skæg dukkede første gang op på Ramasjang tilbage i 2007, og det betyder, at det er ikke kun børn, der kan blive meget begejstrede, når de spotter Mikkel Lomborg i den virkelige verden.

»Jeg har skrevet i så mange studenterhuer i den seneste tid. For mange teenagere repræsenterer jeg noget trygt, fordi de kan huske mig fra da, de var børn, og de bliver helt rørstrømske. Det er hyper bekræftende, og jeg kan slet ikke få mine arme ned,« siger Mikkel Lomborg.

Hans eget forbillede som barn var legendariske Povl Kjøller, der i 1970’erne bakkede snagvendt og hyggede med Kaj og Andrea i DR-programmet Legestue. Mikkel Lomborg tænkte tit på at møde ham og på, hvordan det møde skulle være.

»Det har jeg altid i baghovedet, når jeg møder børn. De skal føle, at de er blevet set og hørt, når de har mødt Hr. Skæg.«

Du er 54 år og har snart været Hr. Skæg i 20 år. Har han ikke en udløbsdato?

»Jeg tror, jeg går i graven med mørkt hår og mørkt skæg. Jeg er ydmyg og taknemlig for, at jeg har fået den her rolle, og jeg er pavestolt af, at mange skoler har brugt Hr. Skæg i indskolingen, fordi programmerne er nemme at gå til. Men hvis DR på et tidspunkt siger, at nu skal de prøve noget andet, kunne jeg godt finde på at blive bedemand. Jeg tror, jeg ville være en motherfucker god bedemand. Jeg ville være rigtig god til at vise omsorg, for det er min spidskompetence.«