Tove samlede et museum. Seks år efter hendes død lever museet stadig

Stuen står, som den stod den dag, Tove Tendal-Hansen trak vejret for sidste gang. Slitagen i gulvtæppet viser hendes foretrukne rute mellem de bastante siddemøbler, sofaborde og chatollet med de fire skuffer.

Tove var mobil til det allersidste, sindet var skarpt, og hun forcerede dagligt både trapper og andre forhindringer i huset på Stengaden 17 i Nielstrup et stenkast fra nabobyen, Voldum. Det hus, der udover at have været Toves hjem, også har været Nielstrup Museum siden 1972.

I dag er kun Toves ånd tilbage i huset. Men ånden er gennemgribende på alle husets tre etager, og Nielstrup Museum, der i dag køres af en bestyrelse, er en rejse i tid og en rejse ind i sindet på en helt særlig kvinde, der nåede at betræde denne jord i 93 år.

Sikret til fremtiden

Denne fredag formiddag, hvor solen glitrer gennem havens store træer, møder vi bestyrelsens formand Rud Laursen og sekretær Ruth Laugesen.

»Det er vigtigt for os, at det her er Toves hus. Vi vil helst have, at så meget som muligt står, som det gjorde, da Tove levede,« fortæller Ruth Laugesen.

Derfor er tonen også næsten undskyldende, da Rud Laursen med blikket rettet mod entreens fine trægulv supplerer Ruth.

»Ja vi er blevet nødt til at skifte gulv i noget af huset. Det gamle gulvtæppe var både slidt og hullet, og det så bare ikke ret godt ud. Det er jo også vigtigt, at vi sikrer stedet til fremtiden.«

For selvom Nielstrup Museum peger tilbage mod en svunden tid, hvor legetøj ikke blev masseproduceret og hvor skolecomputeren var en kridttavle på størrelse med Ipad, skal museet også overleve nutidens og fremtidens tand. Derfor har bestyrelsen også fornyet tagrender og nedløbsrør, etableret omfangsdræn og varmepumpe samt skiftet de mest utætte vinduer.

Samlingen

Fra vejen ligner huset ethvert andet hus. Det kunne lægge hverdag til en stresset børnefamilie eller et tilbagelænet otium. Man tænker ikke, at huset rummer mere end 11.000 effekter, der alle er samlet ind og protokolført.

»Alle skuffer og skabe er fyldt med enten ting eller mapper, hvor tingene er bogført. Tove har været særdeles grundig, og hver eneste ting her i huset har sin egen historie,« fortæller Ruth Laugesen, der ikke er i tvivl om, hvilken af de mange ting, der er hendes favorit.

Ruth Laugesen henter en lille sort æske på størrelse med en tændstikæske. Heri ligger hele to små bøger.

»Det er en gave fra Dronning Louise til hendes søn, Valdemar, da han skulle på en længere rejse med Fregatten Sjælland i 1873. Den ene af bøgerne er en dagbog, som Prins Valdemar skrev i under sin rejse, så det er en ret fantastisk lille bog,« fortæller hun.

På Nielstrup Museum er der hvert år en særudstilling, som kører ved siden af Tove Tendal-Hansens udstilling. I år er det legetøj, og det opdager man hurtigt, når man går gennem huset. Der er legetøj i mange af rummene. Alt fra dukker til tog, biler, huse og dyr fylder på reoler, hylder og gulve, og selvom det kan være fristende, må man ikke røre ved legetøjet.

»Det er jo gamle ting, og selvom meget af det er bygget i en helt andet kvalitet end meget af det plasticlegetøj, vi ser i dag, så er det skrøbelige ting. Derfor duer det ikke, at man rører ved legetøjet,« fortæller Ruth Laugesen.

Gæsterne

Nielstrup Museum har åbent om onsdagen fra 13.00 til 17.00, men man kan også ringe og lave en særaftale, hvis man ikke kan om onsdagen.

»Vi er jo frivillige, der kører det her museum i vores fritid, så vi kan ikke have åbent hver dag. Men vi vil rigtig gerne have, at så mange som muligt får lov at opleve dette museum, og derfor kan man sagtens lave en aftale om at komme på et andet tidspunkt,« siger Rud Laursen.

Og netop det med at tiltrække gæster er en af de store udfordringer for museet.

»Vi havde knap 400 gæster sidste år. Tove var oppe på at have 1000 gæster på et år, men hun havde også åbent hver dag.« fortæller Rud Laursen.

De fleste besøgende er pensionistgrupper, men det sker da også, at der kommer et hold bedsteforældre med deres børnebørn. De fleste både børn og voksne synes, det er en stor oplevelse at se, hvordan man engang kunne leve uden mobiltelefon og sociale medier, så det handler, ifølge de to bestyrelsesmedlemmer, om at få folk til at komme til museet.

»Vi forsøger at gøre opmærksom på os selv gennem vores hjemmeside, sociale medier og pjecer, som vi deler ud. Men det bedste er faktisk, når vi har været i medierne, så plejer folk at komme lidt i stimer,« siger Ruth Laugesen.

Flere har ment, at museet måske ville have godt af at flytte ud af huset på Stengaden, men det har bestyrelsen valgt at sige nej til.

»Vi kan jo godt se, at huset ikke er handicapvenligt, og måske kunne man lave flottere udstillinger et andet sted, men Nielstrup Museum er Toves hus, og det mener vi, det skal blive ved med at være. Ellers kan noget af magien forsvinde,« siger Ruth Laugesen.

Mens gæsterne på museet hovedsageligt er ældre mennesker, er der netop nu gang i noget stort og ungt i bestyrelsen.

»Det er ingen hemmelighed, at gennemsnitsalderen i bestyrelsen er ret høj, men vi har faktisk lige fået et nyt medlem, som er en ung kvinde. Hun er faktisk så ung, at hun stadig er arbejdsramt,« fortæller Rud Laursen og fortsætter:

»Vi håber, at vi kan lave et generationsskifte på et tidspunkt. Men det er svært at få unge til at gå ind i dette arbejde. Derfor glæder det os, at vi har fået en yngre kvinde ind i bestyrelsen.«