Ung popsanger på Smukfest: »Jeg gider fucking ikke være cool«

»Vær en, som rækker ud.«

Sådan lyder budskabet i en kampagne fra Social- og Boligstyrelsen, der forsøger at bekæmpe ensomhed. I denne kampagne er fokus på at få mennesker med overskud i dagligdagen til at rette blikket ud og hjælpe de mennesker, som virker ensomme.

»Jeg synes, at det er meget mere spændende og konstruktivt, at vi snakker om, hvordan vi kollektivt kan løfte et ansvar for at være mere vedkommende over for hinanden,« fortæller Sofie Steffensen Bach, som går under kunstnernavnet Sofie1998.

Lørdag eftermiddag på Udsigten, Smukfests snakkescene, blev Sofie1998 trukket ind, som en relevant stemme i den kampagne. Sofie Steffensen Bach spillede på Månen fredag, og hun deltog i talken, der havde overskriften »Alle vil jo bare skabe noget for nogen.«

»Hvis jeg selv eller mine venner har været ensom i en periode, så har det ikke været dem selv, der har fået sig ud af det. Så har det været andre mennesker, der har spurgt ind, som har fornemmet, at der var et eller andet lidt off. Så derfor synes jeg, at det er mere spændende at snakke om dét.«

Ud med coolness

Budskabet i kampagnen er, at man skal gøre, hvad man kan. Hverken mere eller mindre, for selv den mindste handling kan gøre en verden til forskel. Og en sommer med festivaler og koncerter har for musikeren betydet, at hun ikke har været lige så god til at række ud som ellers.

»Lige nu har jeg ret travlt, men jeg synes faktisk, at jeg er ret god til at stille mig til rådighed og være vedkommende og række ud. Det har jeg fået med meget tidligt fra mine meget, meget søde forældre,« fortæller Sofie Steffensen Bach.

For Sofie Steffensen Bach er det vigtigt, at hendes venner ved, at de må fylde og få hjælp hos hende, og hun giver ikke op, før de ved det.

»Du skal ikke skamme dig over, at jeg bruger min tid på, at vi snakker om noget, der skal hjælpe dig. Det er sådan en følelse, ret mange mennesker har svært ved at være i. Men jeg insisterer: Lad os mødes, lad os snakke noget mere om det. Jeg vil gerne høre, hvordan du har det.«

Den afsluttende samtale

Netop at tale om sagerne, blev der gjort på Udsigten lørdag eftermiddag.

»Jeg vil rigtig gerne lave noget larm for den her talk, vi har kl. 15 på Udsigten, hvor det her skøre sammensurium af samarbejde med Headspace, Social- og Boligstyrelsen, Folkebevægelsen Mod Ensomhed og os, afrundes med en hel masse musikere, fagpersoner, rap og fællessang.«

Sådan lyder det fra Maja Engberg-Sønderskov, der er frivillighedschef på Smukfest. Lørdag eftermiddag kulminerede et større samarbejde på festivalens snakkescene, Udsigten. Ane Cortzen styrede samtalen mellem de mange gæster, der fra hver sit perspektiv skulle tale ind i snakken om ensomhed.

»Talken er masterpiece’et i samarbejdet,« uddyber frivillighedschefen.

Musikerne i sammensuriummet var Sofie1998, August Høyen og Per Vers. De er valgt med tanke på at fange de unge festivalgæster, fortæller Sidsel Engqvist, projektleder for kampagnen i Social- og Boligstyrelsen:

»Lige præcis de tre er jo nogle kendte navne, som forhåbentlig mange unge kan spejle sig i. De repræsenterer lidt den der mere personlige fortælling. Selvom de står her, har en strålende karriere og er kendte, så har de også en historie og noget at bidrage med i samtalen om ensomhed.«

Spørger man Sofie Steffensen Bach, hvorfor hun skal være en stemme i samtalen om ensomhed og kampen imod det, så handler det for hende også om, hvad hun udgiver både musisk og på sociale medier. Der er ikke lagt fingre imellem eller pyntet på virkeligheden for at fremstå cool.

»Jeg tror, det handler om, at mit projekt godt kan være lidt too honest, og at jeg godt kan være lidt too real på SoMe og i mine sange. Der er ikke så meget coolness over mit projekt.«

Efter snakken på Udsigten er der en enkelt ting, som Sofie Steffensen Bach gerne vil ud med:

»Jeg har gået meget til kor tidligere i livet. Det er måske et af de steder, hvor jeg har følt mest fællesskab i forhold til musik. Jeg har virkelig været glad for at gå til kor, fordi det har handlet om, at man ikke skal kunne høre min stemme, men om at lave en fælles klang. Måske er det sådan, folk har det, når de spiller sport. Det har jeg aldrig rigtig gjort mig i, men holdsport kan måske noget af det samme. Så det er bare en varm opfordring til at gøre det.«