Fortsæt til indhold

City-stafet sendte løbere rundt om Østervold fem gange

Kreativitet i navngivningen prægede årets stafetløb. Se de humoristiske og opfindsomme holdnavne.

Kultur og byliv

Randers festuge bød onsdag aften på endnu en udgave af Randers City Stafet midt på Østervold.

Trods sommervarmen var stemningen høj, og de 3,3 kilometer gennem midtbyen blev tilbagelagt i fem omgange af holdene.

I herrekategorien løb Hornbæks Hurtigste Hanner sig til en sikker sejr med en samlet tid på 58:33 minutter, mens Hornbæks Hunner vandt blandt kvinderne i 1:18:19. Det må ærgre løberne fra Randers Atlet Club en smule. De klarede stafetten kun fem sekunder langsommere.

Hurtigste mixhold blev FysioDanmark 1 med 1:07:30, og blandt børnene var De Hurtige Kaniner først over stregen i 1:24:58.

Det er det gratis løbe- og gåfællesskab »Vi Løber i Randers«, der står bag stafetten for tredje år i træk.

Deltagerlisten havde opfindsomme navne. Her fandt du blandt andet »Team Early Birds«, »Gamle mænd i nye sko«, »Spændstige lægmuskler vol. 1« og »Blæst afsted« fra det lokale firma Dandryer.

Foto: Jan Szwed
Pædagogerne fra Dagtilbud Sydøst stillede også med et hold. Foto: Jan Szwed
Foto: Jan Szwed
Foto: Jan Szwed
Flere personer tilknyttet SAM Foreningen tog turen rundt i byen. Foto: Jan Szwed
Foto: Jan Szwed
Foto: Jan Szwed