Vind billetter: Se Ellen Hillingsø og Michael Moritzen i teatret
Kendte skuespillere i hjertegribende teaterstykke om en kærlighed vist gennem kærestebreve.
Din Avis har i samarbejde med Randers Teater 4 x 2 billetter på spil til teaterstykket Kærestebreve, som du nu kan quizze dig frem til her på Din Avis.
Vinderne findes 18. september og du får direkte besked.
Forestillingen finder sted 23. september. Vi beder dig indtrængende om at tjekke din kalender inden du deltager. Vi oplever ofte, at heldige vindere afviser billetterne, fordi de alligevel ikke kan på det tidspunkt.
Anderledes kærlighedshistorie
Ellen Hillingsø og Michael Moritzen indtager rollerne som Melissa og Andy i Kærestebreve – historien om to mennesker, der fra barndommen drages mod hinanden, men som livet igen og igen skubber på afstand.
»En både morsom og gribende historie om to mennesker«, lyder programbeskrivelsen, hvor modsætninger mødes: han pligtopfyldende, hun grænsesøgende.
Skuespillets form er enkel og præcis: hundreder af breve bærer handlingen fra små sedler i skoletimerne over ungdommens fortrolige betroelser til voksenlivets mere komplekse valg. Gennem brevvekslingen tegnes et venskab og en kærlighed, der vokser, men aldrig helt falder i hak. Temaet er de valg og fravalg, vi alle foretager – og konsekvenserne, når regnestykket gøres op.
Fortællingen strækker sig over et helt liv, hvor Melissa og Andy i deres efterår aner, at noget stort måske gled dem af hænde. Kærestebreve har verden over været båret af markante skuespillere; i Danmark bl.a. Bodil Kjer og Ebbe Rode, Susse Wold og Bent Mejding, Malene Schwartz og Jesper Langberg. Hillingsø og Moritzen føjer sig til rækken.