Fortsæt til indhold

Står bag ikoniske sange: Popstjerne har hittet i 25 år – her giver han koncert

Kultur og byliv

Den danske soul- og popstjerne Erann DD markerer sit 25 års jubilæum som soloartist med en stor livekoncert i Sløjfen, Hadsten fredag 26. september 2025 – og han kommer ikke alene. Med sig har han sit velspillende band og et bagkatalog fyldt med hits, der har præget dansk musik gennem flere årtier.

Erann DD slog for alvor igennem med albummet ”Still Believing” i 2000, som solgte over 125.000 eksemplarer og indbragte ham en Danish Music Award for Årets Nye Danske Navn. Siden har han udgivet en række succesfulde albums og leveret ikoniske sange som ”Hjertet Ser”. Det skriver Kulturhuset Sløjfen i en pressemeddelelse.

Koncerten i Hadsten bliver en musikalsk fejring af hele Eranns karriere – fra hans tid i Zapp Zapp og Drori-Hansen Furniture til de store solo-hits og nyere udgivelser som ”Nothing But You”. Publikum kan se frem til en energisk og nærværende koncert med funky undertoner, soulede ballader og masser af livsglæde og glæden ved at spille live.

Koncerten er kl. 20.00 Billetter via Sløjfen Hadsten – først til mølle!