Så mange kan ikke tage fejl: Videnfestival om vores vildeste fedtorgan fejrer 10 år med 70.000 deltagere

Hearts & Minds samler nogle af landets førende forskere og eksperter til en weekend, hvor alle bliver klogere på alt fra neurodiversitet, skizofreni og demens til søvn, bekymringer og bevidsthed. Hjernen er det helt store emne for årets festival, der har rekordstor deltagelse i år.

Den foregår på Dokk1 i Aarhus fra fredag 19. til søndag 21. september, hvor der er mere end 70 foredrag, samtaler, workshops og aktiviteter. Mange af dem er gratis, men alle kræver dog tilmelding.

»Da Hearts & Minds løb af stablen for første gang i 2015, havde Folkeuniversitetet aldrig drømt om, at vores største problem i 2025 ville være plads. Siden 2015 har 70.000 deltagere været med, når landets skarpeste forskere har delt deres viden om sundhed, livskvalitet og hjernen,« siger Sten Tiedemann, der er rektor på Folkeuniversitetet i Aarhus, i en pressemeddelelse.

Søvn med 16 solopgange

Et af indslagene handler om, hvad der sker for astronauten Andreas Mogensen og hans kolleger med søvnen og døgnrytmen, når man befinder sig 400 kilometer over jordens overflade, hvor solen står op og går ned 16 gange i døgnet. På jorden stiger vores melatoninniveau, når solen går ned. Det er kroppens naturlige signal om, at det er tid til at sove. I rummet sover de svævende i en sovepose spændt fast til væggen.

Forskere fra Aarhus Universitet undersøger i et banebrydende dansk forskningsprojekt i samarbejde med ESA og NASA, hvad det betyder for astronauterne.

Der er også mere hverdagsagtige emner, som mange kan relatere sig til:

Vrede, nærvær og hjernetåge

Vreden er overalt. I morgentrafikken, på sociale medier eller på arbejdspladsen. Nogle gange kan vi styre den, andre gange er lunten kort. Skal vreden undertrykkes? Kan vi bruge den konstruktivt? Vi bliver klogere på den komplekse følelse med Mia Skytte O’Toole, professor i psykologi, Aarhus Universitet, og Gitte Moos Knudsen, overlæge og professor i neurologi, Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Overgangsalderen rammer mindst halvdelen af jordens befolkning og kan bl.a. give angst, problemer i forholdet, hedeture, hjernetåger, tørre slimhinder og umulig nattesøvn. Men længe har vi ikke talt om overgangsalderen. Lasse Gliemann, lektor i molekylær fysiologi, Københavns Universitet, og skuespiller Søs Egelind fortæller om fysiske og mentale udfordringer.

Skærme er blevet hverdag. De er vores værktøj, vores underholdning, vores pause og vores kontakt til verden. Men for mange er de også blevet en kilde til uro, dårlig samvittighed og bekymring. Hvad sker der med nærværet, opmærksomheden og trivslen? Det undersøger Andreas Lieberoth, lektor i pædagogisk psykologi og Jesper Aagaard, lektor i psykologi, begge fra Aarhus Universitet.

Det komplekse sind

Festivalen går også tæt på det mentale maskinrum og undersøger, hvad der er på spil, når vi rammes af psykisk lidelse.

Kan fortidens smerte sætte spor i vores kroppe og sind – helt uden at vi selv har oplevet katastrofen? I sin nyeste roman ’Sommerfuglens stemme’, skildrer forfatter og musiker Benjamin Koppel, hvordan traumer kan gå i arv gennem generationer. Han taler med epigenetiker Line Hjort fra Københavns Universitet.

Oplev en psykotisk tilstand gennem VR-simulering fra patientens, lægens eller sygeplejerskens perspektiv. En sanselig vej til dybere forståelse af psykisk sygdom.

Knap fem procent af alle børn har symptomer på koncentrationsbesvær, impulsivitet, hyperaktivitet eller sociale og sproglige udviklingsforstyrrelser, som ofte diagnosticeres som autisme eller ADHD. Hvad der sker i hjernen.