Fortsæt til indhold

Ny Aarhus-festival: Gå ind i fremtidens by, hvor byrådet er Folkets Hånd og ingen fabrikerer nyt tøj

I den utopiske verden hedder sygehuset Sårets Kammer, rådhuset er Hjertets Scene og medierne er De 1000 Stemmers Tårn. Tøjproduktion er fortid, og vi går i opgraderet genbrug. Hundredvis af unge står bag festivalen, der skal bane vejen for, at Aarhus bliver Europæisk Ungdomshovedstad.

Kultur og byliv

På en ny festival i Aarhus kan man gå ind i fremtidens by. Det er en utopisk verden, hvor byrådet hedder Folkets Hånd, mens rådhuset er Hjertets Scene og medierne er De 1000 Stemmers Tårn.

Vi er i fremtiden, hvor man f.eks. ikke længere producerer nyt tøj, men opgraderer, bevarer og bruger alt det, der er.

TrashGirls8000 indrettede på Aros en pengeløs papbutik, der trak lang kø og havde helt udsolgt. Det var i forbindelse med udstillingen af forbrugerkritisike Barbara Krugers slogans. Nu bygger de TrashTopia i Den Nye By. Foto: TrashGirls8000

Og man kan mødes i Livmoderen, der er et trygt, rødt rum, hvor samtaler kan flyde frit.

Det er en del af festivalen som er skabt af 60 forskellige foreninger og grupper. De tæller Frontløberne, Kaospiloterne, ungdomskulturcenteret UKH, Institut for (X), Godsbanen, Studenterhus Aarhus og mange, mange flere små og store grupperinger.

De har slået kræfterne sammen om at bygge en prototype på fremtidsbyen, hvis port i Mejlgade 53 hedder Aorta, fordi det er som at gå ind i et hjerte.

Det sker med inspiration fra Inger Christensens digt, der hedder ”Et samfund kan være så stenet” især med fokus på sætningen: ”En by så blød som en krop”.

»Unges drømme kommer fra hjertet, og opbygningen af byen er som at gå ind i et hjerte. Formålet med festivalen er at inspirere til at gentænke den by, vi lever i nu og forme den, vi er på vej ind i. Det sker med et dogme om at bryde ned og bygge op og et, der handler om at forbinde og forstærke,« siger Josephine Marquard, der er leder på projektet.

Rigtig mange unge er i disse år aktive i et hav af bevægelser, mener UKH og Frontløberne. Det momentum vil Josephine Marquard (t.h.) og Lone Jensen gerne gribe og gøre Aarhus til Ungdomshovedstad. Foto: Tahmasbi

Vil være ungdomshovedstad

Festivalen er det første skridt på en længere vej mod at blive Europæisk Ungdomshovedstad i 2029. Ansøgningen skal sendes i januar.

»Helt konkret vil vi stå med et manifest, som samler otte temaer der bl.a. er bæredygtige byrum, tilhørsforhold, demokrati, kunst og kultur. Vi indsamler de unges drømme og udgiver det sammen med fotos fra Den Nye By og digte fra Skrivekunstskolen. Politikerne vil også modtage konkrete forslag til ændringer. Det bliver alt sammen data, der skal indgå i ansøgningen,« uddyber projektlederen.

»Aarhus er i en tid med masser af unge stærke kræfter, der skaber mange nye strømninger. Vi ser sindssygt mange unge, der er med i alle mulige bevægelser,« siger Lone Jensen, som er leder af UKH.

»Vi oplever, at kulturlivet blomstrer helt vildt lige nu, og at der er mange flere nye initiativer end for bare fem år siden. Vi mener, at vi står i begyndelsen af en ny tid, der minder om mirakeltiden i 80’ernes Aarhus, men i en 2025-ånd. Derfor vil vi gerne samle aktørerne gennem Den Nye By Festival og for at vise alt det, vi kan skabe sammen i det kreative vækstlag. Vi vil gerne være talerør og inviterer flere med,« supplerer Josephine Marquard.

Miraklet i Aarhus version 2

Arrangørerne mener, at der er momentum lige nu for forandringer og vil gerne gribe det.

»Vi har brugt sindssygt mange ressourcer på at stable dette her på benene, men det er bare et lille forskræp på det, vi ønsker, der skal komme. Vi ved først i oktober næste år, om det bliver os, der ligesom Gent i Belgien og Tromsø i Norge har været det,« supplerer Lone Jensen.

Aarhus Kommune har lyttet til de unges ønsker og støtter festivalen med knap en million kroner.

»Der er lydhørhed for projektet i kommunen. Vi arbejder med at understøtte fællesskaber, og det hænger sammen med trivsel, som flere fonde også gerne vil støtte. Yderligere handler det om at få unge til at deltage i vores hverdagsdemokrati og tage ejerskab overfor deres lokalområder. Der ser vi en afmatning, og helt grundlæggende arbejder vi demokratisk med at tage ejerskab og skabe forandring,« siger Lone Jensen.

Næste weekend tager de unge vilde i Aarhus det første skridt ind i det, de ser som Miraklet i Aarhus version 2.0.

Det sker med Den Nye By, hvor De Syv Munde laver i området Puls langbordsmiddag for 100 mennesker fredag aften. Alle retter vil være røde og er lavet af lokale råvarer. De serveres sammen med unge performere med fokus på, hvordan man deler et måltid.

Tidligere har TrashGirls8000 arrangeret loppemarked og upcykling workshops i blandt andet det urbane Sydhavnen. Arkivfoto

Ingen tøjproduktion

Man kan opleve fremtidens tøjbutik, som er bygget af de aarhusianske pionerer ud i bæredygtige garderober, TrashGirls8000. Butikken vil udelukkende bestå af opgraderet genbrug, som har fået et kreativt tvist. Universet hedder TrashTopia.

I det univers er tøjproduktion ikke eksisterende. Ingen tekstiler kasseres. Det er vores ansvar at bevare dem, og vi deler de eksisterende, der cirkulerer. Derfor er relationen mellem mennesker og beklædning en anden end i dag. Her får tøjet nyt liv, en historie og en form for personlighed.

»Vi leger med den utopi, at produktionen er indstillet, fordi der er så meget tøj i verden. Vi har ikke brug for mere, hvilket vi i nutiden har haft et stort behov for i vesten, hvor kapitalistiske kræfter har overbevist os om det. Nu er samfundet blevet cirkulært, og så ser vi på, hvordan vores forhold til tøj bliver. Man får et mere personligt forhold til tøjet, der får en ny slags liv, hvor det ligesom personer har en karakter. Det er ikke bare et materiale,« siger Bita Elise Hansen, der er med i projektet.

TrashTopia finder man på byens cirkulære vej, hvor forbrug og forretninger gentænkes i et cirkulært system.

TrashGirls8000 arbejder med lyd, det visuelle og det interaktive. De fire vægge plus loft og gulv er i spil, som vi kender det fra De 9 Rum i kælderen på Aros. Der har gruppen tidligere indrettet en pengeløs butik af pap, hvor man kunne trykke slogans på gratis genbrugsskjorter, hvilket trak lange køer.

I Den Nye By samarbejder TrashGirls8000 med Hvidtskrald, der står for flere workshops. Blandt andet en hvor designeren Carl Berg viser, hvordan han sorterer sit skrald, og hvordan det kan genbruges.

I samme område kan man møde Jimmi Sommer, der har skabeloner og spraymaling med, så man kan forvandle gamle klude til noget nyt.

Maria Jodiyawalla er i gang med at indrettet et rødt, trygt rum. Hun påpeger, at vi ikke troede på en fremtid efter pestpandemien, og at vi kan samle erfaringer og inspiration til at komme videre herfra. Foto: Tahmasbi

Et trygt rum

Tæt på indgangen, Aorta, finder man et rødt rum, der er inspireret af den trygge livmoder.

Det er kaospiloten Maria Jodiyawalla med til at udforme med det formål at forbinde folk og at skabe en god og tryg stemning, hvor der er plads til filosofiske samtaler, nysgerrige debatter og indsamling af erfaring.

»Vi har i tidligere tider stået i situationer, som for eksempel under Den Sorte Død, der var pestpandemien, hvor vi ikke troede på, at der ville være en fremtid. Vi prøver at samle erfaringer fra ikke bare de danske, men forskellige kulturer for at se på, hvordan de kan inspirere os, motivere og give os styrke til at komme godt ind i fremtiden,« forklarer hun nogle af tankerne bag rummet.

Her kan man både hvile og være kreativ. Gæsterne skal have en følelse af at høre til, at få plads til spiritualitet og til identitet. Der bliver fysisk øvelser, debatter og workshops.

»Lige nu ser det ikke ud af meget her i rummet, men det kommer det til,« lover Maria Jodiyawalla.

Hun og hundredvis af andre unge arbejder på at gøre Den Nye By klar til gæsterne fredag 26. september fra kl. 10. Festivalen slutter natten til søndag.