Vind billetter til »Kløvedal«: Nadia Kløvedals kaotiske liv i Maos Lyst
Hun stod bag serier som Borgen, Forbrydelsen III, Arvingerne og julekalenderen Julestjerner. Nu skildrer teaterstykke hendes opvækst i kollektivet Maos Lyst.
Nu kan du vinde billetter til forestillingen »Kløvedal – Det bedste man kan sige«.
Forestillingen spiller på på Randers Teater 10. oktober og Din Avis har i samarbejde med Randers Teater to billetter til fire heldige på spil.
Gå ind på Facebook og find Din Avis Randers’ profil. Der står hvad du skal gøre for at deltage.
I stykket fyldt med musik fortælles der om Nadia Kløvedal Reichs barndom i kollektivet Maos Lyst i Hellerup i 1970’erne.
Huset var uden nøgle, reglerne blev skrottet, og de voksne ville gøre op med autoriteter.
For barnet Nadia betød det frihed, men også utryghed og skiftende forældreroller.
Hun er datter af forfatteren Ebbe Kløvedal Reich og billedkunstneren Alice Møller Kristensen.
Forestillingen bygger på erindringsbogen »Det bedste man kan sige«, hvor den voksne Nadia ser tilbage under pasningen af sin døende far og i samtaler med sin mor.
Nadia Kløvedal Reich (f. 9. august 1966 i København) debuterede i oktober 2023 med bogen »Det bedste man kan sige.«
Hun var forstander på Den Europæiske Filmhøjskole 2014–2018 og før det kompetencechef og siden fiktionschef i DR 2008–2014, hvor hun stod bag serier som Borgen, Forbrydelsen III, Arvingerne og julekalenderen Julestjerner.
Det er en direkte skildring af anti-autoritær opdragelse, idealernes pris og vejen til at finde ro som voksen. Forestillingen spiller på Randers Teater 10. oktober.