Fortsæt til indhold

Friheden fejrer halloween med tre skræmmende skønne koncerter mellem tusindvis af lysende græskar

I efterårsferiens sidste weekend bliver der tre livekoncerter som en del af halloween-festen.

Kultur og byliv
Tahmasbi

Halloween i Friheden er netop skudt i gang i Tivoli Friheden, og parken bugner af tusindvis af lysende græskar, fortryllende efterårsstemning og (u)hyggelige oplevelser for hele familien.

Som noget helt nyt i år kan gæsterne også glæde sig til tre koncerter på scenen, hvor stemningen får et ekstra musikalsk løft.

Det skriver Tivoli Friheden i en pressemeddelelse.

DeDerDrenge er lyden af tre unge, friske københavnere. Pressefoto

Dederdrenge og Jaxtyle

DeDerDrenge er lyden af tre unge, friske københavnske drenge.

Gruppen består af sanger og rapper Hjalte Simonsen, forsanger Benjamin Louis Larsen samt producer og rapper Johan Iwer Ludwigsen. De laver dansksproget ung hiphop med brede intentioner og referencer til pop, electro, drill og reggaeton.

Med mere end 100.000 likes på TikTok og videoer, der gentagne gange er gået viralt, har DeDerDrenge cementeret sig som Danmarks nye fest-leverandører.

Jacob Krull er bedre kendt som Jaxstyle. Pressefoto

Jacob Krull, bedre kendt som Jaxstyle, er en alsidig og anerkendt personlighed i Danmarks digitale og musikalske landskab. Kendt for sin passion og kreativitet, har han gjort sig bemærket både som en af Danmark’s største content creators og som musiker, DJ og producer.

Han blev kendt for sine gaming sessions og IRL-streams, hvor han hurtigt opnåede 270.000 følgere på Twitch.

Torsdag 16. oktober kl. 19.00

Specktors spiller i Tivoli Friheden fredag 17. oktober.

Specktors

Specktors er definitionen af en fest. I over et årti har duoen leveret hits til de danske dansegulve, der i en sammensætning af kloge punchlines og diskoteksvenlige beats, skaber en ubestridelig bølge af lyd.

Bandets musik lever i live-forum, hvor Specktors på scenen er en dynamisk raket, der i sidste ende for alle aldre til at vippe med.

Med sange som Lågsus For Evigt, Unz Unz og Gutterne er de klar til at indtage scenen i Tivoli Friheden med et brag af en fest!

Fredag 17. oktober kl. 19.00

Alberte Berg synger om at gå gennem livets op- og nedture. Foto: Amalie Haun

Berg

Berg inviterer lytterne med ind i et univers af sprøde toner og ubetinget gode vibes, hvor der ikke findes nogen rigtige eller forkerte måder at være på.

Hendes fornavn er Alberte, og hun skaber en stærk forbindelse til sine lyttere med sin varme stemme og tekster, der taler direkte til hjertet.

Hendes musik er som et soundtrack for dem, der går gennem livets op- og nedture, og minder os om, at vi alle har vores egne historier, og at vi har ret til at udtrykke dem på vores helt egen måde.

Lørdag 18. oktober kl. 19.00

Tivoli Friheden fejrer halloween til og med 19. oktober. Pressefoto

Mans skal have entrébillet, kombibillet eller gyldigt sæsonkort for at få adgang.

Der er Halloween i Friheden til 19. oktober.