Byens 200 år gamle mølle er blevet lykkeligt genforenet med sine 16 meter lange vinger
Stubmøllen hæver sig højt over Den Gamle By og kan igen gøre det med værdighed efter at den har fået sine fire vinger tilbage.
I dag lykkedes det at forene den mere end 200 år gamle stubmøle ved Den gamle By med sine vinger, som den har måttet undvære et liulle halvt år.
Her til morgen er de 16 meter lange vinger igen sat på møllen, efter de blev taget af i april. De har gennemgået et grundigt tjek og eftersyn af vingerne, som blandt andet er inspiceret for råd.
Møllen har desuden fået en grundig omgang tjære - en traditionel overfladebehandling, som giver en smuk, mørk overflade, der ovenikøbet er meget holdbar.
Møllens skråben er også blevet repareret for råd. I forbindelse med det har tømrerne lavet traditionelle samlinger, så mest muligt af den originale mølle bevares.
Stubmøllen hæver sig højt over Den Gamle By, som den er en del af, selv om den er placeret i Botanisk Have.
Stubmøllen stammer fra 1792 og har stået i Varde. I 1931 blev den genopført på det sted, hvor Aarhus Mølles Stubmølle tidligere lå.
Stubmøller er vindmøller opført på en fod, som gør, at hele møllen drejer rundt efter vindens retning.
Møllen er genopført i 1931 på det sted, hvor Aarhus Mølles stubmølle tidligere lå.