23.000 har allerede købt billet til en jul, der ikke findes på Aarhus Teater

»Jeg har kun tre pct. tilbage!«

En pige med lyserødt hår hiver febrilsk i ledningen til sin mobil. En dreng har samme problem. Deres øjne mødes i mistroisk blik. Det har de ikke prøvet før. Det med at have øjenkontakt.

I et pastelfarvet, dystopisk univers, hvor voksne aldrig holder fri, og børn aldrig slipper skærmene af syne, finder børnene Hannah og Laust hinanden og en gammel kasse julepynt. Snart går de på opdagelse efter julen i Aarhus Teaters nye juleforestilling: ”Julen findes ikke.”

Aarhus Teater har tradition for hvert år at opsætte en familiejuleforestilling, men i år er stykket helt nyskrevet, en ukendt forestilling for gæsterne. Alligevel har teatret oplevet flot tilstrømning til billetsalget, og der er allerede solgt over 23.000 billetter.

»Det betyder meget, at så mange tør tage ind og se en helt ny og ukendt forestilling. For mange er det en tradition at komme ind og se årets juleforestilling på teatret, men jeg tror også, at emnerne, der berøres, på en eller anden måde ræsonnerer med folk,« fortæller Heinrich Topp Christensen, instruktør og dramatiker bag ‘Julen findes ikke’.

På scenen findes julen ikke.

Ikke længere. Den er glemt og forsvundet midt i travlhed, skærmstimuli og strenge regler, der for at sikre velfærden har afskaffet alle helligdage.

Og dog. For langsomt bliver julen gennem børnene – og ikke mindst en gal, dement juleelsker genopdaget.

»Jeg var en af de børn, der måtte udholde at se ‘Poul og Nulle i hullet’ tilbage i 1980 – en julekalender på DR, der var fuldstændig blottet for jul, og som efterlod børn, inklusiv mig selv, grædende,« fortæller Heinrich Topp Christensen.

Den yderst udskældte ‘Poul og Nulle i hullet’ blev da også en form for skræmmebillede for Heinrich Topp Christensen i hans arbejde med ‘Julen findes ikke’. I modsætning til julekalenderen skulle der på scenen være masser af jul. Men måske på en anden måde, end vi er vant til at se.

For hvis man fjernede julen og så genopdagede den, hvad ville man så finde?

»Noget af det, vi vil vise, er, at julens DNA altid vil komme frem til overfladen: nærvær, fællesskab, tilgivelse og forsoning,« siger Heinrich Topp Christensen og fortsætter:

»Samtidig vil man måske opleve, at det hele ikke behøver at være så fast og forudbestemt. At man godt kan have en barnagtig tilgang til jul, hvor man leger lidt med det og fra- eller tilvælger de traditioner, der giver mening for en selv og ens familie.«

Det er også det, Heinrich Topp Christensen håber, folk vil sidde tilbage med efter forestillingen. Foruden en god oplevelse af, at mange dygtige folk har været inde over tilblivelsen af stykket – og måske endda med en ørehænger, i form af titelsangen skrevet af Andreas Odbjerg, med på vejen.

Tilbage er der kun at spørge: Vil det lykkes børnene at finde frem til julen igen? Og hvis de gør, hvordan vil den så se ud?