Fortsæt til indhold

Edb var ikke lige Steens kop te: »Det edb-cirkus vil aldrig slå an - men man kan selvfølgelig tage fejl«

Salgsassistent Steen Bach er fra en tid, hvor alt foregik med håndkraft. Fredag kunne han fejre 40-års jubilæum hos Lindab.

Kultur og byliv
bo

»Man bliver da lidt stolt, når man får lov til at levere ventilationsudstyr til så stort et projekt som det nye fodboldstadion i Aarhus. Ja, det er faktisk en stor ære,« lyder det fra Steen Bach, 64 år og salgsassistent i Lindab. Fredag 12. december kunne han fejre sit 40-års jubilæum hos Lindab Aarhus på Banevænget i Hørning. Det oplyser Lindab i en pressemeddelelse.

»Vi skal levere rigtig meget, og er i gang med de første leverancer. Det nye fodboldstadion har stor betydning for AGF og hele Aarhus-området. Det er noget, som alle kan relatere til. Især når man er AGF-fan,« tilføjer han.

Steen Bach er fra en tid, hvor alt foregik i hånden.

»Alt foregik med håndkraft. Ordrerne skrev vi i hånden i tre eksemplarer. Også at tømme lastbilerne, når der kom varer. Det var hårdt arbejde. Det fortsatte, når montører hentede varer, så hjalp vi med at læsse. Den første tid var vi kun to,« husker han.

I 1987 kom der besked om, at der skulle indføres edb. Det var ikke lige Steens kop te.

»Det var meget hurtigere at skrive det hele i hånden. Vi kiggede hinanden dybt i øjnene og svor: ALDRIG i livet! Vi konkluderede hurtigt, at det edb-cirkus alligevel aldrig ville slå an, så det var et klart nej tak fra lageret. Man kan selvfølgelig tage fejl,« griner han.

Efterhånden blev lokalerne for små og Lindab flyttede til nye på Skanderborgvej, hvor virksomheden lå indtil den for et år siden fusionerede med ventilationsproducenten Venti i Hørning.

Steen er oprindeligt udlært butiksassistent i Brugsen, men det var ikke helt det, han havde tænkt sig. Det gav mere at være mejerist, så han blev uddannet i Klank Mejeri og Skødstrup Mejeri. Det var natarbejde, og harmonerede ikke så godt med, at han i mellemtiden havde stiftet familie og fået to små børn.

Men Arla købte de to mejerier og lukkede dem, og Steen Bach stod uden arbejde. Han så en annonce om, at Lindab skulle åbne lager i Viby, søgte og fik jobbet.

»Jeg var rigtig glad for arbejdet på lageret. Vi var efterhånden et par stykker, og vi havde det godt med de montører, der kom. Det var meget udearbejde og frisk luft – og kontakt til mange mennesker. Jeg er nok tryghedsnarkoman, så da jeg fik tilbuddet om at komme videre til et job hos Lindab i Hvidovre, takkede jeg nej. Kort efter spurgte direktøren, om jeg ikke ville ind på kontoret, og det var jeg ikke meget for.«

Men Steen Bach tog alligevel tjansen på kontoret som intern sælger, og blev rigtig glad for det. Så glad, at han stadig er der.

»Og nej, det er aldrig faldet mig ind at søge andet arbejde. Jeg er glad for at møde på arbejde hver eneste dag. Sådan har det altid været. Det er kollegaskabet, der binder det hele sammen. Det er det gode samvær og samarbejdet, der trækker hele læsset. Det er en god arbejdsplads.«