Magnus fik opfyldt sin drøm: »Det kan jeg da godt gøre en karriere ud af«
Normalt svinger han sav og vaterpas, men på en helt speciel dag blev Magnus Sejer i stedet udstyret med dirigentpind.
»Han var god, og publikum syntes, at det var herremorsomt.«
Sådan lyder konklusionen, efter Hinnerup Garden var med til at opfylde Magnus Sejers drøm om at dirigere et stort orkester.
Normalt svinger den 26-årige fyr fra Aarhus N med sav og vaterpas, men denne dag var han altså udstyret med dirigentpind foran et 40-personer stort orkester og et publikum på omkring 80 forældre.
Går vi nogle uger endnu længere tilbage og skruer op for radioprogrammet Drømmeholdet på P3, finder vi årsagen til Magnus Sejers besøg hos Hinnerup Garden.
Radioprogrammet opfylder lytternes drømme, så da Magnus Sejer skrev ind, at han gerne ville prøve at dirigere et stort orkester, gik værterne i gang. De fandt frem til ’LGF – Landsgardeforeningen’, som lovede, at de ville få drømmen opfyldt. Drømmen endte hos Hinnerup Garden.
»Vi har ingen stor julekoncert i år, men hvis vores interne forældrekoncert var nok, så ville vi godt være med,« siger Dorthe Pieper, der er formand for Hinnerup Gardens bestyrelse.
»Han kom og fik fem minutters undervisning samt en enkelt prøve. Vi havde ikke afsløret noget for forældrene på forhånd, så da det var tid til ekstranummeret, præsenterede vi en verdensnyhed. Folk syntes, det var mega sjovt,« fortsætter Dorthe Pieper, som roser dirigent-debutanten:
»Han var god. Hvis man ser videoen fra aftenen, fornemmer man, at han godt tør hoppe lidt med på den. Man kan selvfølgelig også godt se, at nedslaget måske ikke lige er på de rigtige slag, men han kunne sagtens være med. Man er typisk for langsom, når man som uprøvet står foran orkestret, men han fangede hurtigt, at det skulle gå hurtigere. Der påvirkede orkestret nok også lidt dirigenten – og det fangede han.«
Dirigentpinden fik Magnus Sejer foræret efter koncerten.
»Det gik helt perfekt«
Men hvorfor har man en drøm om at prøve at dirigere et stort orkester?
»Jamen hvorfor ikke? Det er sådan lidt specielt og nicheagtigt. Jeg har tit tænkt over, at det ser sjovt ud, når dirigenten slår med sin pind. Det gad jeg godt prøve. Den er sjov lige at få krydset af, før man lægger sig i kisten,« siger Magnus Sejer på en telefonforbindelse direkte fra et tag i Aarhus.
Men hvordan syntes han så selv, at det gik?
»Det gik fint – helt perfekt. Det var nemt nok, jeg skulle bare følge flowet. Det var der ikke mange ben i, så det kan jeg da godt gøre en karriere ud af,« siger den unge tømrer med et smil, som ikke var specielt nervøs, men bare tog oplevelsen som det kom:
»Der var ingen grund til at stå og træde mig selv over tæerne – jeg skulle bare have den bedst mulige oplevelse. Derfor var jeg heller ikke så stiv i kroppen, som nogle måske ville have været. Det var sjovt. Især fordi jeg slet ikke har nogen musikalsk baggrund overhovedet – det er en fod i helt anden lejr.«