Mojito og matcha, brunet smør og kaffe? Vi tester de mest unikke fastelavnsboller i Aarhus

I vinterdepressionernes højtid er der for mange af os et enkelt lyspunkt, der kan få os igennem den mørke tid. Alle taler om det. Et bagværk, der i nogles øjne er blevet alt for opblæst og hypet. Men ikke desto mindre hungrer hele byen efter det. Fastelavnsbollen!

Eller... fastelavnsbollerne. For der er ikke den variation af bagværk med en form for creme indeni eller udenpå, der i dag kan kaldes for en fastelavnsbolle og altså skabe kø til alle bagerierne.

Vi bliver efterhånden væltet bagover af alle de forskellige varianter. Og mens vi altid må nå at få en af de nyklassiske Aarhus-fastelavnsboller fra blandt andre Jumbo, Mor Anna og EmmaEmma, så har vi i år udvidet horisonterne lidt og sat os for at smage nogle af de lidt specielle bud på smage, man kan komme i en fastelavnsbolle.

Matcha, ingefær, brunet smør, mojito, amarenakirsebær... er det galt eller genialt? Det finder vi ud af!

Det friske, men skuffende pust

Vi tog hele vejen fra midtbyen i isnende blæst og snevejr til bageriet Hartmeier i Brabrand, fordi vi havde spottet, at de havde en fastelavnsbolle med irish coffee-smag. Vi fandt dog ud af, at de også havde en luksusvariant med mojito-smag, så vi sadlede om. Det lød for frisk og fristende til ikke at prøve!

Smuk er den, men vi blev desværre en smule skuffede. Den smagte ganske vist fint af lime, men myntesmagen var lidt for afdæmpet til, at den sådan for alvor skreg mojito. Vi havde nok sat forventningerne lidt højt og forberedt os på en kraftig smagseksplosion, der udeblev. Bunden tog heller ikke kegler og virkede en smule tung og tør.

Derfor ingen topkarakterer herfra. Det var på ingen måder et dårligt stykke bagværk – den store smagsbombe, vi havde forventet, udeblev bare. Så er man til noget mildt og lidt frisk, er den sikkert et helt fint bud.

Til gengæld var den en af de eneste i vores smagsrunde, der holdt sig næsten helt frisk efter et døgn i køleskabet.

Næste gang går vi efter plan A og må smage den flødefastelavnsbolle med irish coffee, som vi gik efter.

Luksusfastelavnsbollen med mojito var overraskende nem at spise, på trods af at al cremen ligger ovenpå og ikke indeni som en traditionel fastelavnsbolle. Vi anbefaler dog en tallerken og kagegaffel.

Smager lidt af jul

Det første, der rammer smagsløgene, når man sætter tænderne i den bløde bolle fra populære La Cabra, er den syrlige smag af æblekompot, der får lov at spille en hovedrolle i denne variant af en fastelavnsbolle. En meget afbalanceret og stærk smag af æble, der langsomt bliver overtaget af chai, der er betegnelsen for en krydderiblanding med blandt andet kanel, ingefær, allehånde, kardemomme, nelliker og muskatnød.

»Den smager af jul,« lyder det fra en af journalisterne på redaktionen, og flere andre stemmer i.

De varme, julede krydderier i samspil med æblekompotten giver hurtigt associationer til den ellers overståede højtid, og vi får flashbacks til at skovle æbleskiver og småkager ind i rå mængder.

Det er ikke alle her på redaktionen, der køber smagskombinationen af surt æble og jul. Deraf den lunkne karakter.

Mandelpralinéen tager en birolle, men der er dejligt meget creme i bollen.

Det er som sædvanligt svært at sætte en finger på kvaliteten fra La Cabra, men den sukkerdryssede overflade deler vandene. Man får fedtede fingre af at holde den, og den overvældende mængde af creme flyder også ud mellem fingrene, når man forsøger at tage en bid.

Den er vulgær... på den gode måde.

En rigtig crowd pleaser

Flere af os er de seneste år gået lidt skuffede fra DavidBreadHead med en fastelavnsbolle, der så lækker og lovende ud, men desværre har været lidt en tør omgang.

Det skal vi love for, ikke gør sig gældende i år! Bollen er måske mindre, end vi i hvert fald husker den fra tidligere år, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, for der er i hvert fald stadig masser af dejlig creme i og en blød kardemommebolle, der på ingen måder er tør.

Det er en tydelig, men dog afbalanceret smag af kaffe, der får bollen til at suse ind i toppen af rangeringen hos næsten alle journalister på redaktionen – inklusive ikke-kaffedrikkerne.

Den lækre chokoladeganache på toppen slår heller ikke fejl. Der er simpelthen ikke mange fingre at sætte på denne fastelavnsbolle, der (indrømmet) ikke gør det store opgør med fastelavnsbollegenren, men helt klart er værd at gå efter.

De store mængder creme kan gøre bollen lidt vanskelig at spise, men størrelsen gør, at man godt kan komme igennem bollen uden at skulle have alt for mange servietter i brug.

Et ekstra plus er prisen, der er i den lave ende for et sådant stykke bagerihåndværk.

Overraskende god smagskombination

Det er med lidt vantro, at vi sætter tænderne i en fastelavnsbolle med smag af matcha. For er det ikke det der sunde, grønne stads, der mest af alt smager af græs?

Ikke hvis man kombinerer det med gode mængder hvid chokoladecreme, dejlig luftig bolle og et spark yuzu!

Wow, det er altså en meget simpel, men flot bolle, og i modsætning til flere af byens andre varianter, så er man her slet ikke i tvivl om, at det er en fastelavnsbolle. Det giver et plus i vores bog. Den grønne farve på matchacremen på toppen passer også perfekt til højtiden.

Den er ret nem at spise af, selvom der ikke er sparet på fyldet. En efter vores mening helt perfekt bolle-til-creme-ratio og konsistenserne i både bolle og i den fløjlsbløde creme er helt rigtige i fastelavnsbollegenren på trods af det anderledes valg af smagsgiver.

Det er et overraskende godt match til den tunge og søde hvide chokolade med matchaen, der dog ikke er helt vildt gennemtrængende. Det er sikkert også meget godt, at den ikke overtager det hele.

Et par journalister giver den dog prædikatet »lidt kedelig« med på vejen. Det er i den anledning værd at bemærke, at det meste af den smagfulde indlæg med citrusfrugten yuzu og også matchaen befinder sig helt i midten af bollen, og man får altså flere bidder kun med bolle og hvid chokoladecreme. Deler man den, kan man altså være uheldig ikke at få særligt meget af hovedingredienserne med. Det trækker en smule ned.

Hvis Haribo skulle lave en fastelavnsbolle

Bagerikæden Lagkagehuset har i år teamet op med eks-aarhusianeren og konditorkendissen Tobias Hamann, der har udviklet opskriften på en wienerdejsfastelavnsbolle med tonkabønnecreme og amarenakirsebær.

Det er først og fremmest en ordentlig kleppert af en fastelavnsbolle, der er ganske smuk helt overtrukket med blank chokolade og fint cocktailkirsebær på toppen. Det kan være svært at forestille sig at komme helt igennem den uden mavepine. Den kan gøre det ud for en hel frokost – også prismæssigt.

Man skal måske holde sig fra at servere den til en frokostdate, med mindre man er udstyret med bestik og en god teknik. Det er ikke kønt, når sådan en størrelse skal fortæres. Slet ikke med chokolade, der splinter, og flødeskum på toppen, der let sætter sig på næsen, når man tager en bid. Der skal lidt tyggearbejde til at komme ind til cremen.

Der bliver budt ind med mange førstehåndsindtryk af redaktionen. Én tænker straks på en bolle med pålægschokolade, når man knaser sig igennem det sprøde chokolade ovenpå sprød wienerdej. En anden spår, at hvis Haribo en dag melder sig ind i fastelavnsbolleræset, så må det være med en smag som denne. Det er det parfumerede amarenakirsebær, der er ret gennemtrængende og helt kirsebærvingummiagtig i smagen.

Hvis man er til amarenakirsebær, så smager den rigtig dejligt.

Men det er en smag, der ikke hitter hos mange her på redaktionen. Til gengæld er det sønderjydens favorit, så måske der skal mere amarenakirsebær på det sønderjyske kaffebord i fremtiden? Det bliver for de flestes vedkommende her et nej tak til kirsebær i fastelavnsbollen i hvert fald.

Godt med fyld

Den holder i hvert fald, hvad den lover, den runde, sukkerdryssede bolle. Fyldet smager klart af tiramisu omend ikke alt for kraftigt. Og hvis man er til flødeskum og den slags, så er det da meget lækkert.

Det er dog ikke alle, der er lige imponerede. Den smager fint, det er ikke det. Men så heller ikke så meget mere.

»Jeg synes, den smager godt, men det er ikke sådan, jeg vil sige til alle andre, de skal skynde sig at komme hen til Schweizerbageriet for at købe en,« lyder det fra en af redaktionens journalister.

Vi kæmper også med, at ganachefyldet løber ud af bunden på den. Det er ulempen ved den slags brøddejsboller, der bliver efterfyldt med creme efter bagningen. Der er plads til masser af lækker og frisk creme – men det skaber naturligt et hul, hvor cremen, lige så nemt som den er blevet fyldt på, også kan trykkes ud, når man klemmer om bollen og tager en bid.

Det ikoniske Schweizerbageriets fastelavnsbolle med tiramisu får os altså ikke helt op at ringe. Men den er lækker blød og med en mild smag af tiramisu, som de fleste sikkert kan lide.

Smørbomben

Størst forventninger havde vi nok til det lille mikrobageri Facon by Frida, der disker op med en fastelavnsbolle med hovedingredienserne brunet smør og ingefær... Ja, vi var lidt spændte. Det er sådan en smagskombination, der er enten knald eller fald.

Men alle var enige om, at den holder hjem! Den lidt nøddeagtige kant, som brunet smør giver i forhold til ubrunet smør, klæder cremen, og smagen holder i hver eneste bid.

Det gør ingefærsmagen til gengæld ikke, da man skal godt ind til midten for at få den med. Det synes at være en gennemgående tendens i flere af fastelavnsbollerne. Mens det giver et smukt snit, når man skærer bollen over, så så vi hellere, at man får alle smage med i hver bid. Når nu det smager så godt.

Ingefæren er tydelig men ikke gennemtrængende, og trods skepsis fra flere, så er alle på redaktionen, der smager, vilde med fastelavnsbollen, selvom nogle lige skal vende sig til især smørsmagen. En enkelt nævner smagen af brune kartofler. Det er vist ment som en kompliment til smagen.

Det er et kæmpe luksusproblem, men vi havde måske foretrukket, at der var skruet en lille smule ned for mængden af den ellers meget flot sprøjtede creme ovenpå, da det gør bollen svær at spise. Der er rigeligt af den lækre smørcreme indeni.

Har man set X-Faktor i år, er man blevet bekendt med Blachmanns forhold til smør. Og lad os bare sige... Vi tror ikke, Blachmann havde givet denne fastelavnsbolle topkarakter. Men det får den næsten her hos Din Avis.