Kampen om millionerne: »Vi skal støbe en stor kugle, så kommer vi længst«
Galten-Skovby har fået en historisk gave på 50 millioner kroner til at skabe mere liv og fællesskab i byen. Nu bliver øvelsen for byens borgere at tænke så visionært som muligt, men uden at overtræde grænsen til det umulige.
Galten-Skovby tog i sidste uge hul på en historisk proces. For første gang i Skanderborg Kommunes levetid har en by fået lovning på 50 millioner kroner, uden at pengene er øremærket til et specifikt projekt.
Den mulighed fik knap 180 borgere til at møde op onsdag aften til inspirationskonference i Klank Idrætscenter for at være med i den indledende runde.
Udviklingskonsulent Oliver Vanges fra Lokale og Anlægsfonden (LOA) indledte med et oplæg om nybyggeri af idrætsfaciliteter og satte en fed streg under, at der i dag skal tænkes virkelig innovativt og kreativt, hvis man vil skabe attraktive og inkluderende faciliteter – og ikke mindst gerne vil have LOA til at bidrage til finansieringen.
Kun to projekter har på det nuværende meget tidlige stadie af processen budt ind med konkrete forslag til projekter, som de 50 millioner kroner kan bruges på at realisere.
Vores dør er åben for udviklingen af et fælles projekt. Vi skal helt bestemt tale meget mere sammenKristian Larsen, Klank Svømmehal
Svømmehal i høj kurs
Det ene er foreningen Klank Svømmehal, der i mange år har arbejdet for at få en svømmehal til centerbyen og kan mønstre en detaljeret projektbeskrivelse og budget.
Det andet er Galten Forenede Sportsklubber (GFS), der byder ind med en videreudvikling af det nuværende idrætscenter med blandt andet et springcenter, klatrecenter og kampsportscenter i projektet Rumklang, der endnu er på et meget råt skitsestadie.
Den mest markante forskel på de to projekter ligger i prisen: Du får ikke meget svømmehal for 50 millioner kroner, men flere af GFS’s ideer kan realiseres inden for beløbsrammen.
Man skulle dog være slemt tonedøv, hvis man ikke kunne høre på de fremmødte, hvad der blandt dem var størst interesse for.
»Det var ret nemt at fornemme, hvad flertallet af de fremmødte mener, pengene skal bruges på,« konstaterer Kristian Larsen, der er bestyrelsesmedlem i foreningen Klank Svømmehal.
Hans oplevelse blev understreget på aftenens ”Hvad drømmer du om”-tavle, hvor der på mere end hver anden seddel stod ordet: svømmehal.
»Vi er ikke fastlåste«
»Vi havde nogle gode snakke med borgerne. Nu er vi meget spændte på, hvad kommissoriet lægger vægt på, når de skal udvælge hvilke projekter, der skal have penge. Vi kan godt frygte, at der gives penge til flere forskellige projekter og ikke til et stort projekt som vores. På den måde bliver dem med ideer til projekter rivaler, men vi skal jo ikke slås om de penge, men bruge dem bedst muligt til glæde for borgerne i Galten-Skovby,« konstaterer han.
»Der var mange spændende pointer i det, udviklingskonsulenten fra LOA kom med. Vores projekt er ikke fastlåst. Vi ønsker at lave det bedst mulige projekt. Vi har arbejdet ud fra en ide og lavet økonomiske beregninger ud fra det. Vi skal bygge en svømmehal, som flest mulige vil have glæde af. En svømmehal, der kan bruges som løftestang og gøre det attraktivt at komme i idrætscenteret,« forklarer Kristian Larsen, der gerne ser et samarbejde med GFS om et fælles projektforslag.
»Vores dør er åben for udviklingen af et fælles projekt. Vi skal helt bestemt tale meget mere sammen med GFS om det,« understreger han.
Enegang nytter ikke noget, vi skal tænke rigtig stort, hvis vi skal have mest muligt ud af pengene. Kommer der 10 forskellige projekter, og hvert projekt får en klat penge, så får vi ikke noget ud af detChristian Berger, hovedformand, GFS
Kæmpeprojekt i støbeskeen
Christian Berger, hovedformand i GFS, hælder også til, at et fælles projekt vil være en fordel.
»Vores drøm er et unikt samlende kultur- og fritidscenter, der skal være et frirum for alle borgere i Galten-Skovby, og ikke kun dem, der er medlem af idrætsforeningen. Mange tror, vores projekt er en konkurrent til svømmehallen, men det er det ikke,« understreger han.
»Selvom et fælles projekt med svømmehallen er et kæmpestort projekt, så tror jeg også, at vi står stærkest, hvis vi præsenterer et samlet projektforslag. Enegang nytter ikke noget, vi skal tænke rigtig stort, hvis vi skal have mest muligt ud af pengene. Kommer der 10 forskellige projekter, og hvert projekt får en klat penge, så får vi ikke noget ud af det. Selvfølgelig kan et stort fællesprojekt ikke realiseres på én gang. Det må nødvendigvis være opdelt i faser, men kan vi samle alle vores ideer med svømmehallens i et projekt og få støbt en stor kugle, så kommer vi længst,« konstaterer han.
Christian Berger peger samtidig på, at de mange frivillige og kreative ildsjæle i området er vant til at løfte store projekter på egen hånd.
»Vi er en by kendt for mange frivillige hænder. Bare se på minigolfanlægget og skaterparken. Det er gode eksempler på anlæg skabt på frivillig basis. Vi er kendt som et ”gør det-selv”-samfund. Det bliver spændende at se, om vi kan løfte det her projekt på samme måde.«
Tænk ud af boksen
Der er dog også kommet andre ønsker på banen. Kommunen har været rundt på begge skoler og talt med børnene, og de har helt andre ønsker end de voksne.
De drømmer blandt andet om en skibakke og en klatrevæg, udendørs såvel som indendørs hæng-ud steder, hvor de må spille høj musik uden at få klager, et multimedieværksted, en spa, et indendørs anlæg til løbehjul og en kæmpestor slikbutik.
Anne Heeager, formand for Kultur-, fritids- og idrætsudvalget, afslører ikke, hvad kommissoriet vil hælde mest til, men hun understreger, at de projekter, der kommer længst, er dem, der mest markant vil skabe mere liv og fællesskab i Galten-Skovby.
»Vi har sagt et eller flere markante projekter. Der kan godt blive tale om mere end et projekt. Vi vil se på, hvad der er realiserbart i længden, og hvad de selv skal realisere i form af ekstra finansiering,« forklarer hun.
»Jeg håber, folk tog budskabet fra LOA til sig om at turde udvikle noget ekstraordinært og ikke bare komme med forslag til mere af det samme. Men de skal også kunne sandsynliggøre, at de kan lykkes i den efterfølgende fase med fundraising. De skal turde tænke ind i fremtidens faciliteter, og hvordan de kan inkludere mange forskellige brugere. Skal de lykkes med den eksterne finansiering, så bliver de nødt til at tænke anderledes end det ordinære. De bliver nødt til at tænke, at det skal være det bedste af det bedste,« understreger hun.